Kom kiksene i en frysepose og bind en knude på den. Bank med en kagerulle på kiksene indtil de bliver til fine krummer. Hæld krummerne i en skål.
225 g Digestive kiks
Smelt smørret. Hæld det over kiksekrummerne i skålen og rør godt rundt, så smørret er helt fordelt på krummerne.
125 g smør
Beklæd bunden af en justerbar bagering med bagepapir (så bagepapiret går helt op langs siderne på ydersiden af bageringen - sættes fast i toppen med papirklips) eller vælg at bruge en almindelig springform. Pres kiksekrummerne ud i bunden af din form i et jævnt lag. Sørg for, at det presses helt tæt og helt ud til kanterne, så får du den pæneste bund.
Stil kagen i fryseren i minimum 30 minutter inden hyldeblomstmoussen fordeles ovenpå.
Hyldeblomstmousse:
Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.
4 blade husblas
Kom imens hyldeblomstsaften og citronsaften i en lille gryde. Opvarm blandingen indtil det koger. Lad det småkoge i 1 minut og fjern så gryden fra varmen.
2 dl hyldeblomstsaft*, 3 spsk citron
Vrid husblassen fri for vand og kom alle fire stykker husblas i hyldeblomstblandingen og rør rundt, til det er helt opløst. Rør græsk yoghurt i, til det er opløst (valgfrit – hjælper til at stabilisere moussen så man ikke risikerer, at den skiller, men det kan undlades).
1 spsk græsk yoghurt 10%
Lad hyldeblomstblandingen køle af til den har næsten stuetemperatur (15-20 minutter).
Pisk imens piskefløden til en letpisket flødeskum i en stor skål. Tilsæt 2-3 spsk hyldeblomstblanding til flødeskummet imens du forsigtigt rører det ud med en dejskraber. Tilsæt derefter mere hyldeblomstblanding lidt ad gangen under forsigtig omrøring indtil det er helt fordelt. Der er meget saft, så det vil tage lidt tid at få det hele vendt ind i.
1/2 liter piskefløde
Tag din form med kiksebunden ud af fryseren og hæld moussen ovenpå i et jævnt lag. Ryst evt. formen lidt, så moussen fordeler sig pænt.
Stil kagen i fryseren i minimum 3 timer eller i køleskabet i minimum 6 timer inden servering. Hvis kagen er i fryseren tages den ud 30 min. før servering. Pynt evt. med karamel- eller chokoladespåner ligesom på billedet.
evt. karamel- eller chokoladespåner
Noter
*Jeg bruger selv 3 dl men nogle oplever, at der er for meget væske, derfor anbefaler jeg at starte med 2 dl for at sikre, at saften bliver blandet godt ind i flødeskummet.