Rør mel, flormelis, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål. Skær smørret i små stykker og smuldre det ned i melblandingen.
300 g mel, 100 g flormelis, 1 tsk bagepulver, 1 tsk vaniljesukker, 175 g smør
Tilsæt ægget og samle dejen ved at ælte den indtil du får en smidig dej.
1 æg
Pak dejen ind i plastikfilm og stil den i køleskabet i 30 minutter.
Rul dejen ud på en let melet bordplade til cirka 0,5 cm tykkelse. Udstik bunde i ønsket form, f.eks. juletræer. Der skal 2 bunde per hindbærsnitte.
Placer bundene på bageplader beklædt med bagepapir. Bag dem ved 200 grader (alm. ovn) i 5-8 minutter, til de er let gyldne i kanterne.
Tag bundene ud af ovnen og lad dem køle helt af på en bagerist.
Fyld:
Fyld hindbærmarmelade i en sprøjtepose og klip et lille hul. Sprøjt hindbærmarmelade på halvdelen af bundene og tryk de resterende bunde let fast, så der er marmelade imellem top og bund.
200 g hindbærmarmelade
Pynt:
Rør en glasur af flormelis og lidt vand. Fyld den i en sprøjtepose og klip et lille hul. Sprøjt glasur på toppene af dine hindbærsnitter og drys med krymmel.