Rør mel, flormelis, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en skål. Skær smørret i små stykker og smuldre det ned i melblandingen med fingrene. Tilsæt ægget og ælt dejen med fingrene, til den bliver helt blød. Tilsæt evt. lidt ekstra mel hvis den er meget klistret, men pas på den ikke bliver for tør.
300 g mel, 100 g flormelis, 1 tsk bagepulver, 1 tsk vaniljesukker, 1/4 tsk salt, 175 g smør, 1 æg
Pak dejen ind i plastikfilm og stil den i køleskabet i minimum 30 minutter.
Rul dejen ud med kagerulle på en let melet bordplade til 5 mm tykkelse. Udstik stjerner uden hul til bunde og stjerner med hul til toppe.
Stil småkagerne på bageplader beklædt med bagepapir og bag dem ved 200 grader (alm. ovn) i 5-8 minutter, til de har gyldne kanter. Lad småkagerne køle helt af på en bagerist.
Kom flormelis i en lille sigte og drys flormelis på stjernesmåkagerne med hul.
5 spsk flormelis
Fyld Nutella i en sprøjtepose og sprøjt en klat Nutella midt på de stjernesmåkager, som ikke har hul. Kom den øverste småkage med flormelis på ovenpå bundene og pres dem let ned.