Sigt hvedemel og kakaopulver i en stor skål. Tilsæt sukker, bagepulver, vaniljesukker og salt, og pisk det sammen.
150 g mel, 50 g kakao, 200 g sukker, 1 spsk bagepulver, ½ tsk vaniljesukker, ½ tsk salt
Kom æg, mælk og olie i, og rør det sammen med en grydeske. Tilsæt varm kaffe og rør til dejen er jævn og tynd.
1 æg, 1 dl mælk, ¾ dl rapsolie, 1 dl varm kaffe
Fordel dejen i 12 muffinsforme sat i en muffinspande. Bag dine cupcakes ved 180 grader (alm. ovn) i 15–17 min.
Tjek med en tandstik – den skal komme op uden dej. Så er dine cupcakes færdigbagt. Lad dem køle helt af på en bagerist inden de pyntes.
Chokolade smørcreme:
Lav chokolade smørcreme efter anvisning i opskriften.
1/2 portion af min chokolade smørcreme med kakao
Fyld smørcremen i en sprøjtepose med en stor, rund tylle (cirka Ø10 cm).
Royal icing:
Rør flormelis og æggehvide sammen til en flydende glasur.
30 g flormelis, 1 tsk pasteuriseret æggehvide
Pynt:
Klip lakridssnørrebånd til edderkoppeben med en saks.
4-5 lakridssnørrebånd
Skil dine Oreos ad med en skarp kniv. Stik 8 ben ned i vaniljecremen på hver Oreo. Kom en lille klat royal icing på midten og samle Oreo’en igen med den anden halvdel.
12 Oreos
Dyp sukkerøjne i lidt royal icing og “lim” dem på Oreo’ens låg (brug evt. en pincet).
24 sukkerøjne
Sprøjt glasur på toppen af dine cupcakes fra midten og ud – hold sprøjteposen lodret over midten af en cupcake og pres pres pres til den danner en bred glasurtop.
Pres edderkop Oreos ned på dine cupcakes, så de sidder fast.