Skræl jordskokker og kartofler og skyl dem grundigt. Skær dem i nogenlunde lige store stykker.
400 g jordskokker, 400 g kartofler
Pil løget og hak det groft.
1 løg
Svits løg i olie i en stor gryde til det bliver gennemsigtigt. Tilsæt jordskokker og kartofler og svits i cirka 2 minutter.
Vegetabilsk olie
Hæld buillon i gryden så det dækker grøntsagerne og lad suppen koge op ved høj varme. Skru lidt ned og lad suppen koge under låg til jordskokker og kartofler er møre nok til at blive blendet (prik i dem med en gaffel for at teste).
1 liter hønsebouillon eller grøntsagsbouillon
Fjern gryden fra varmen og blend suppen helt med en stavblender.
Sæt gryden tilbage på varmen og tilsæt madlavningsfløde efter smag. Smag suppen til med stødt muskatnød, citronsaft og salt og peber.
50-100 ml madlavningsfløde, 1/2 tsk muskatnød, 2 spsk friskpresset citronsaft, Salt og peber
Server evt. suppen med citronbåde og trøffelolie.
Citron, Trøffeolie
Rugbrødscroutoner
Skær rugbrøddet ud i små tern. Kom rugbrødsternene i en skål og vend dem i olie og krydre med salt og peber.
2 stk rugbrød, 1-2 spsk vegetabilsk olie, Salt og peber
Kom rugbrødsternene på en bageplade beklædt med bagepapir og kom dem i ovnen ved 200 grader (alm. ovn) i 8-10 minutter, til de er gyldne.
Noter
Vegetar: Vælg grøntsagsbuillon frem for hønsebuillon.