Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn). Dæk to bageplader med bagepapir.
Rør smør, sukker og rørsukker sammen - gerne på køkkenmaskine - til det er cremet og luftigt. Tilsæt æg og vanilleessens og rør i yderligere et minuts tid.
130 g smør, 110 g rørsukker, 1 æg, 1 1/2 tsk vaniljeessens, 100 g sukker
Rør mel, kakao og natron sammen i anden skål. Tilsæt nu de tørre ingredienser i de våde og rør det sammen på lav hastighed. Dejen bliver meget tyk og skal kun lige akkurat røres sammen.
175 g mel, 30 g kakao, 1/2 tsk natron
Hak nu chokoladen i mellemstore stykker og rør det i dejen med en ske. Kom 1 spiseske dej i klatter på bagepapiret med god afstand imellem. Bag disse cookies i 10-12 minutter til de er puffet op og er tørre på toppen.
100 g god mørk chokolade
Lad dem køle af på bagepladen i fem minutter før de flyttes til en bagerist.