Efter hævning, tril dejen til lige store kugler og sæt dem på bageplader beklædt med bagepapir. Vej eventuelt dejen så bollerne bliver lige store. Jeg fik 20 stk á 40 gram (uden ører).
Tril den resterende dej til små runde ører, og sæt dem oven på bollerne. Sørg for, at ørerne sidder ret højt oppe på bollen, da de har tendens til at falde ned ad siderne når bollerne hæver og under bagning.
Tryk rosiner langt ind i bollerne, så de ligner øjne. De vil skubbes lidt ud når bollerne hæves og bages.
40 rosiner
Lad bollerne efterhæve i cirka 20 minutter.
Pensl bollerne grundigt med sammenpisket æg.
Bag bollerne ved 200 grader (alm. ovn) i cirka 10 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle helt af på en bagerist.