Rør gæren ud i mælken i en skål. Tilsæt sukker, mel, salt og smør og ælt det sammen til en dej.
75 g gær, 2 ½ dl mælk, 1 spsk sukker, 500 g mel, 1 tsk salt, 250 g smør
Skræl æblerne og skær dem i tynde både. Mos smør, brun farin og kanel sammen i en skål.
2 æbler, 50 g smør, 75 g brun farin, 2 tsk kanel
Del dejen i to. Rul hver portion ud til en stor cirkel. Skær cirklen ud i otte lige store dele.
Læg en teskefuld fyld på den yderste kant af hver trekant. Læg en æblebåd ovenpå. Rul trekanten sammen fra den brede ende ind mod midten til et horn. Gentag processen med alle trekanterne og gentag med den anden halvdel af dejen.
Beklæd en bageplade med bagepapir og placer hornene med åbningen nedad. Lad hornene hæve et lunt sted i cirka 20 minutter.
Pensl hornene med pisket æg. Bag hornene ved 250 grader i almindelig ovn i cirka 15 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist inden servering.