Kom hvid chokolade og citronskal i en skål. Opvarm piskefløden indtil det er lige ved at koge og hæld det over den hvide chokolade og citronskallen - pisk lidt hvis chokoladen ikke er helt smeltet.
140 g god hvid chokolade, 1 spsk fintrevet citronskal, 3 spsk piskefløde
Dæk blandingen med film (husk at læg det helt ned over blandingen for at undgå kondens) og sæt det i køleskabet indtil det er stift, i ca. 2-3 timer.
Brug en lille ske og tag lidt af blandingen i hånden og form det til en kugle. Det er nemmest hvis kuglen sættes i køleskab med det samme, da dine håndflader opvarmer blandingen og dermed gør det hele meget klistret. Kuglerne køles i ca. 30 min.
Smelt og temperer den mørke chokolade. Se eventuelt min guide til at temperere chokolade. Dyp kuglerne så de er helt overtrukket med chokolade. Det er meget vigtigt at de er nede i det smeltede chokolade i mindst mulig tid, da den varme chokolade kan ødelægge den runde form på trøflerne.
170 g god mørk chokolade
Læg de overtrukkede trøfler på en tallerken med bagepapir og lad dem sætte sig ved 18-20 grader (et køligt rum). Når de overtrukkede trøfler er afkølet, smelt og temperer lidt hvid chokolade, kom det i en sprøjtepose, klip et lille hul for enden, og sprøjt hvide streger på trøflerne som pynt.