Tilsæt durummel og hvedemel, og rør det sammen, til dejen begynder at samle sig.
1/2 dl durummel, 1 1/2 dl hvedemel
Ælt dejen grundigt på et rent bord i ca. 5-10 minutter, til den er ensartet, glat og smidig. Dejen skal være fast og må gerne føles lidt tør, men den skal kunne samles uden at smuldre.
Pak dejen ind i plastikfilm og lad den hvile i køleskabet i 30 minutter (hviletiden gør dejen mere smidig og lettere at rulle ud).
Del dejen i mindre portioner, og rul hver portion tyndt ud på et let meldrysset bord med en kagerulle eller en pastamaskine. Drys eventuelt med lidt mel undervejs, så dejen ikke klæber.
Skær pastaen i den ønskede form, fx tagliatelle eller fettuccine. Pastaen kan også bruges til lasagne eller fyldes til ravioli.
Kog pastaen i en stor gryde med letsaltet, kogende vand i ca. 2-4 minutter, afhængigt af pastaens tykkelse. Smag på pastaen undervejs, og hæld vandet fra, når den er mør, men stadig har lidt bid.
Noter
Mel: Jeg anbefaler at kombinere durummel og almindeligt hvedemel. Durummel giver pastaen mere bid, mens hvedemel gør dejen smidig og nem at arbejde med.Fuldkornspasta: Man kan erstatte en del af hvedemelet med fuldkornshvedemel. Start med at udskifte ½ dl af hvedemelet med fuldkornshvedemel, og behold durummelet. Fuldkornsmel suger mere væske, så dejen kan have brug for lidt ekstra vand, hvis den føles tør.Konsistens: Hvis dejen er meget tør og smuldrende, kan man tilsætte ganske lidt vand. Hvis den er for klistret, æltes lidt ekstra mel ind.Opbevaring: Hjemmelavet frisk pasta er bedst samme dag, men kan opbevares kortvarigt på køl i en lufttæt beholder. Pastaen kan også tørres eller fryses.