Festlige moussekager med smukke lag og fantastisk smag. Mousserne er lette og luftige på en svampet, lækker chokoladebund. Pyntet med sprøjtet chokolade og chokoladekugler.
Rør mel, sukker, kakao, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen i en skål.
75 g mel, 110 g sukker, 40 g kakao, 2 tsk bagepulver, 1/2 tsk vaniljesukker, 1/4 tsk salt
Pisk mælk, rapsolie og æg sammen i en anden skål. Hæld æggeblandingen i den tørre blanding og rør roligt dejen sammen. Tilsæt varmt vand og rør godt rundt til du får en ensartet dej.
75 ml mælk, 50 ml rapsolie, 1 æg, 75 ml vand
Hæld dejen i en springform på Ø24 cm med bagepapir i bunden. Formen skal ikke smøres. For ekstra flade lagkagebunde kan du binde våde kagestrips omkring formen. Bag kagen ved 180 grader (alm. ovn) i 30-40 minutter. Den er færdig når der ikke længere hænger dej ved en tandstik stukket midt i kagen. Lad kagen køle helt af i formen.
Skær langs indersiden af formen før den løsnes. Flæk kagen til to lagkagebunde ved at skære midt igennem den med en brødkniv.
Opbevar lagkagebundene pakket godt ind i plastikfilm i en frysepose på køkkenbordet indtil kagen skal samles.
Vend den pæneste side af en af lagkagebundene nedad på det fad, du vil servere en af kagerne på. Stram en kagering med kageplast indvendigt omkring bunden eller brug ringen fra springformen. Gentag med den anden bund, så du har to forme med en bund i hver.
Mælkechokolademousse:
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
4 blad husblas
Hak mælkechokoladen fint eller brug chokoladepoletter. Smelt den store portion mælkechokolade i mikroovnen. Tilsæt den lille portion mælkechokolade og rør, til det er smeltet.
200 g god mælkechokolade, 60 g god mælkechokolade
Opvarm den ene portion piskefløde til lige under kogepunktet i en lille gryde. Fjern gryden fra varmen, vrid vandet fra husblassen og rør den ud i den varme fløde. Hæld fløden over den smeltede chokolade og rør, til det samler sig til en chokolademasse.
3 dl piskefløde
Pisk imens den resterende piskefløde til en letpisket flødeskum. Vend chokolademassen roligt i flødeskummet til en mælkechokolademousse.
3 dl piskefløde
Fordel chokolademoussen mellem de to kageforme (vej dem evt. så der kommer lige meget mousse i hver). Vip kagerne fra side til side for at udglatte toppen. Stil kagerne i køleskabet i minimum 1 time.
Karamelmousse:
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
2 blad husblas
Hak Gold chokoladen eller brug chokoladepoletter. Opvarm den ene portion piskefløde i en lille gryde til lige under kogepunktet. Fjern gryden fra varmen, vrid vandet fra husblassen og rør den ud i piskefløden. Hæld piskefløden over Gold chokoladen i en skål og lad det trække i 1 minut. Rør det sammen til en flydende Gold chokolademasse og stil det i køleskabet, til det har stuetemperatur.
200 g Gold chokolade, 2 dl piskefløde
Pisk imens den resterende piskefløde til en letpisket flødeskum. Vend den afkølede Gold chokolademasse roligt i flødeskummet til en karamelmousse.
2 dl piskefløde
Fordel karamelmoussen oven på chokolademoussen i de to kageforme i ensartede lag (vej dem evt. så der kommer lige meget mousse i hver). Vip kagerne fra side til side for at udglatte toppen. Stil kagerne i køleskabet i minimum 6 timer.
Kagerne kan med fordel laves dagen før og stå natten over i køleskabet, så moussen sætter sig helt. Fjern kagering og pynt samme dag som servering.
Pynt:
Løsne kageformene og fjern forsigtigt kageplasten.
Smelt og temperer den mørke chokolade. Fyld chokoladen i en sprøjtepose med tylle med lille rundt hul, eller fold et kornet af bagepapir med et lille hul. Sprøjt med rolig hånd chokoladen på kagerne i ønsket mønster inden chokoladen størkner i sprøjteposen. Pynt med chokoladekugler.
200 g mørk chokolade, Mørk chokoladeperler
Noter
*Opskriften giver 2 moussekager til 10-12 personer hver.Halvering af opskriften: Opskriften kan halveres for at lave 1 kage i stedet for. Undlad at halvere chokoladebundene, da disse skal bages som en hel kage og skæres til lagkagebunde. Frys i stedet den ekstra lagkagebund og brug den en anden gang. Mousserne kan sagtens halveres.