Rør mel, sukker og salt sammen i en skål. Skær det kolde smør i små stykker og fordel det i melblandingen med en gaffel eller en dejblander, så det ligner krummer. Undgå at røre dejen med hænderne, da det tilfører varme og det gælder om at holde den kold.
500 g mel, 1 spsk sukker, 1/2 tsk salt, 350 g smør
Tilsæt isvand lidt af gangen under omrøring med en spiseske, indtil dejen samler sig. Dejen skal ende med at være let klistret.
2 dl isvand*
Ælt til sidst dejen kort sammen med hænderne på en melet bordplade, så den samler sig til en kugle. Del kuglen i to og pak hver kugle ind i plastikfilm. Sæt dejen i køleskabet i minimum 2 timer.
Blåbærfyld:
Skyl og rens blåbærrene. Kom blåbær i en skål og tilsæt sukker, majsstivelse og kanel. Vend dem forsigtigt rundt med en dejskraber.
750 g blåbær, 5 spsk majsstivelse, 150 g sukker, 1 spsk kanel
Samle din pie:
Tag den ene kugle dej ud af køleskabet og rul den ud med kagerulle på en let melet bordplade, til du har en cirkel lidt større end din form (husk at tage højde for at dejen skal nå op ad kanterne).
Rul dejen op på kagerullen og løft den over på tærteformen og beklæd tærteformen med dejen. Skær overskydende dej af kanterne.
Hæld blåbærfyldet i tærteformen og fordel det.
Tag den anden kugle dej ud af køleskabet og rul den ud på et let melet bord til en stor cirkel. Skær lange smalle strimler dej (cirka 1 cm brede) og læg dem i én retning oven på tærten. Fold hver anden strimmel ned og læg en strimmel på den anden led. Flet nu tærten sammen ved at folde strimler op og ned indtil hele tærten er dækket af strimler. Skær overskydende kanter af med en skarp kniv.
Flet til sidst en lang fletning af dej og læg rundt i tærtens kanter for en smuk finish.
Stil din pie på køl i minimum 30 minutter inden bagning.
Bagning:
Pensl din pie grundigt med sammenpisket æg. Bag tærten ved 200 grader (alm. ovn) i 20 min. Skru temperaturen ned på 180 grader og bag i yderligere 25-35 minutter, til tærten er gylden. Lad tærten køle helt af på en bagerist inden den skæres.
Noter
For det smukkeste snit skal tærten sætte sig i køleskabet i minimum 4 timer efter bagning. Den kan dog sagtens spises før, fyldet vil bare løbe lidt.FRYSNING: Tærten kan fryses ubagt eller bagt i op til 3 måneder. Den kan bages direkte fra frost.OPBEVARING: Opbevar tærten tildækket i køleskabet. Tag den ud en halv time inden servering eller opvarm den eventuelt lidt inden servering.HOLDBARHED: Tærten holder sig god i op til 3 dage hvis den opbevares i køleskabet.