Skræl hokkaido græskaret og skær kødet ud i mellemstore stykker. Skræl gulerødderne og skær dem ud i mellemstore stykker. Skær løg og hvidløg ud i mindre stykker.
Opvarm lidt olivenolie i en gryde og svits løg og hvidløg i et minuts tid. Tilsæt græskar og gulerødder og svits i yderligere 1 minut.
Hæld nu vand i gryden, til det lige præcis dækker grøntsagerne (cirka 5 dl). Læg låg på gryden og lad suppen koge op.
Kom buillon, ingefærpulver, salt og peber i gryden og lad suppen koge, til grøntsagerne er møre nok, til at kunne blendes (cirka 10-15 minutter).
Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og peber.
Noter
Hvis suppen skal være glutenfri skal der bruges glutenfri bouillon.