Hvidløgsbrød opskrift med basilikum og soltørrede tomater
Antal 6personer (cirka)
Ingredienser
Dej:
50ggær
2dllunkent vand
1spsksukker
2tsksalt
20gblødt smør
2dlmælk
900gmel
Fyld:
4fedhvidløg
10-12bladefrisk basilikum
100gsoltørrede tomater
1spskgroft salt
3spskrevet ost(valgfrit)
20gsmør
Sådan gør du
Rør gærret ud i det lunkne vand. Tilsæt sukker og salt og rør rundt, til det opløses. Tilsæt blødt smør og mælk og en tredjedel af melet og begynd at ælte dejen sammen med hænderne. Tilsæt resten af melet ad to omgange og ælt, til du har en smidig dej.
Lad dejen hæve tildækket i 30 minutter.
Lav imens fyldet ved at presse de fire fed hvidløg og komme det i en skål. Skyl og hak basilikummen og kom det i skålen. Tilsæt soltørrede tomater, salt, smør og eventuelt revet ost og rør det hele sammen.
Smør en rund springform grundigt.
Hiv små klumper af dejen, rul dem til en kugle og pres dem flade. Kom 1 spsk fyld på midten af hver flade dejklump. Tag fat i to sider af den flade dejklump og saml dem. Gentag processen med hele dejen og alt fyldet.
Kom hver foldede dejklump i bageformen - begynd med yderkanten og byg indad mod midten, til formen er fyldt med dejklumper. Lad dejen efterhæve i 30 minutter.
Bag hvidløgsbrødet ved 200 grader i 40-45 minutter, til det er gennembagt og gyldent. Åben springformen og lad brødet køle helt af på en bagerist inden servering.