Rør gærret ud i lun mælk med et piskeris, til det er opløst. Tilsæt 1 1/2 æg og pisk det med. Tilsæt sukker og salt og pisk yderligere. Tilsæt blødt smør og begynd at ælt med fingrene eller på maskine imens melet tilsættes lidt ad gangen under æltning.
Læg dejen i en skål smurt med olie og læg et viskestykke over. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse (cirka 1 time).
Drys lidt mel på bordpladen. Del dejen i 20 kugler (brug evt. en bagevægt for at få dem præcis samme størrelse).
Rul en kugle dej ud til en flad, aflang oval. Rul den sammen fra den ene ende til den anden, ligesom et horn. Sæt pølsebrødet på en bageplade beklædt med bagepapir og gentag processen med den resterende dej.
Lad hotdog brødene efterhæve i cirka 30 minutter.
Pensl hotdogbrødene med æg og bag dem ved 180 grader (alm. ovn) i cirka 25 minutter, til de er gyldne.
Tag hotdogbrødene ud af ovnen og lad dem køle helt af på en bagerist.