Udskriv
Citronmåne opskrift

Citronmåne

Denne citronmåne opskrift er en luksusudgave med marcipan og friskrevet citron i dejen. Den er svampet og frisk med den karakteristiske citronsmag.

Ret Dessert, Kage
Køkken Dansk
Samlet tid 1 time 30 minutter
Mængde 1 kage (Ø23 cm)

Ingredienser

Citronmåne:

  • 100 g marcipan
  • 150 g blødt smør
  • 150 g rørsukker
  • 5 æg
  • 140 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 vanillestang
  • Fintrevet skal af 1 1/2 citron

Citronglasur:

  • 150 g flormelis
  • Saft af 1/2 citron
  • Fintrevet skal af 1/2 citron

Fremgangsmåde

  1. Riv marcipanen groft på et rivejern. Rør marcipanen sammen med rørsukker og smør til det er en jævn dej. Tilsæt nu æggene ét ad gangen og rør dejen sammen.
  2. Skrab vanillefrøene ud af vanillestangen. Riv citronerne på et rivejern. Kom vanillefrø, revet citronskal, mel og bagepulver i dejen og rør den sammen.
  3. Fordel dejen i en smurt springform med cirka Ø23 cm.
  4. Bag citronmånen ved 180 grader i 30-35 minutter. Prik i kagen med en strikkepind og se, om der hænger dej ved - kagen er færdig når intet dej hænger ved.
  5. Lad kagen køle af på en bagerist. Lav imens glasuren: rør citronsaft og flormelis sammen i en skål. Fordel glasuren på kagen og smør den ud. Drys revet citronskal over kagen.