Udskriv
Æble- og kanel muffins fra Bageglad

Æblemuffins med kanel og krummetopping opskrift

Mængde 16 stk

Ingredienser

Krummetopping:

  • 1 1/4 dl brun farin
  • 7 spsk mel
  • 75 g blødt smør
  • 1 tsk kanel

Æblemuffins:

  • 3 1/2 dl brun farin
  • 1 1/2 dl olie
  • 270 g mel
  • 1 æg
  • 3/4 tsk vanillesukker
  • 2 1/4 dl yoghurt naturel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 tsk salt
  • 5 dl æbler i små tern

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 180 grader. Skær 4-5 æbler ud i små tern (eller hvad der svarer til 5 dl). Kom ingredienserne til krummetoppingen i en skål og smuldr, til det får en krummelignende konsistens.
  2. Kom brun farin, olie, æg, vanillesukker og yoghurt i en anden skål. I en tredje skål røres mel, bagepulver, kanel og salt sammen. Rør melblandingen sammen med farin-yoghurt blandingen.
  3. Kom æblestykkerne i dejen og rør i dejen så æblerne fordeles - dejen kan være lidt hård at røre ud, det er meningen.
  4. Fordel dejen i muffinsforme i en muffinspande. De skal fyldes to-tredjedele op. Drys nu krummetopping på alle muffins og bag æblemuffinsene i 30 minutter.
  5. Lad muffinsene køle af i muffinsformen i fem minutter før de flyttes til afkøling på en bagerist.

Opskriftsnoter

Tilpasset fra: Diva di Cucina