Opskrift på bananmuffins med nutella fra Bageglad
Udskriv

Bananmuffins med nutella

Antal 12 muffins

Ingredienser

  • 4 1/2 dl mel
  • 1 1/4 dl sukker
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 3 modne bananer
  • 1/2 dl yoghurt naturel
  • 2 æg
  • 75 g smør
  • 1 tsk vanilleekstrakt eller 2 tsk vanillesukker
  • 12 tsk nutella (ca. 1/2 dl)

Sådan gør du

  • Rør mel, sukker, bagepulver og salt sammen i en skål. Hvis du bruger vanillesukker skal dette også røres i.
  • Smelt smørret og lad det køle af.
  • Mos bananerne med en gaffel og rør mosen sammen med yoghurt, æg og smeltet smør. Hvis du bruger vanilleekstrakt skal dette også røres i.
  • Vend forsigtigt mosen i melblandingen med en grydeske indtil en dej formes. Lad være med at røre for meget.
  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
  • Fordel dejen i 12 muffinsforme - de bliver cirka trekvart fyldte. Kom 1 teske nutella på toppen af hver muffin. Rør nutellaen ud i toppen af hver muffin med en tandstikker.
  • Bag nutella bananmuffins i ovnen ved 180 grader i 20-24 minutter.
  • Lad muffinsene køle af på en bagerist.

Noter

Tilpasset fra: Sweet Peas Kitchen