Udskriv
Oreo cupcakes med citroncreme fra Bageglad

Oreo cupcakes opskrift med citroncreme

Mængde 12 stk

Ingredienser

Snefnug:

  • Lidt flormelis
  • En lille klump sugarpaste eller fondant
  • 1 snefnug udstikker
  • Lidt perlemorsglimmer (fødevaregodkendt)
  • 12 krymmelperler

Oreo cupcakes:

  • 110 g blødt smør
  • 1 1/2 dl sukker
  • 3 æg
  • 3 1/2 dl mel
  • 1/2 tsk vanillesukker
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 dl mælk
  • 1 pakke Oreos (12 stk)

Citroncreme:

  • 3 1/2 dl flormelis
  • 110 g blødt smør
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3 spsk citronsaft
  • 3/4 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Snefnug:

  1. Snefnuggene skal laves dagen før cupcakesene, så de kan stivne natten over.
  2. Drys lidt flormelis på et spækbræt og rul sugarpasten så tyndt ud på flormelisen som du ønsker tykkelsen på snefnuggene (cirka 3 mm). Tryk udstikkeren ned og ryk lidt rundt på den, så den omkransene sugarpaste fjerner sig. Pres så snefnugget ud. Lav en lille fordybning i midten af snefnugget til perlen. Dryp en lille dråbe vand i hullet og placér perlen, så den limes fast. Pensl perlemorsglimmer på snefnugget. Gentag processen med de resterende snefnug og lad dem stivne udækket på et spækbræt natten over.

Oreo cupcakes:

  1. Pisk smørret i en røremaskine til det er luftigt. Tilsæt sukkeret og pisk yderligere. Tilsæt nu æggene et ad gangen hvor der piskes indimellem.
  2. Rør mel, vanillesukker og bagepulver sammen i en skål. Tilsæt melblandingen lidt ad gangen skiftevis med lidt mælk i skålen på røremaskinen og rør rundt på lav hastighed indimellem. Fortsæt til al melet og mælken er rørt i dejen.
  3. Hak Oreos groft med en stor kniv. Rør dem forsigtigt ud i cupcakedejen så stykkerne er godt fordel.
  4. Fordel cupcakedejen i 12 muffinsforme i en muffinspande. Bag Oreo cupcakesene ved 180 grader i 16-18 minutter.

Citroncreme:

  1. Pisk flormelis og blødt smør sammen med en elpisker i en skål. Tilsæt vanillesukker, citronsaft og piskefløde og pisk indtil citroncremen er let og luftig.

Dekorering:

  1. Cupcakesene kan dekoreres når cupcakesene er kølet helt af. Kom citroncremen i en sprøjtepose med en tyl med rundt hul (diameter cirka 15 mm) og sprøjt den på cupcakesene. Placér med det samme et snefnug skråt på glasuren og tryk let på det, så det sidder fast. Stil cupcaken i køleskabet med det samme. Gentag processen med de resterende cupcakes.

Opskriftsnoter

Opbevar cupcakesene på køl og tag dem ud cirka 20 minutter før servering.