Udskriv
Pasta hawaii opskrift fra Bageglad

Pasta hawaii opskrift

Mængde 2 personer

Ingredienser

  • 200 g pastaskruer
  • vand til at koge pastaen i
  • 100 g champignons
  • olie til stegning
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 150 g skinketern eller andet skinke
  • 3 spsk hakket frisk basilikum
  • 1 dåse ananas i stykker
  • salt og peber
  • 100 g revet ost

Fremgangsmåde

  1. Kog pastaskruerne efter anvisning på pakken og hæld vandet fra.
  2. Skyl og skær imens champignons i mindre stykker. Opvarm lidt olie i en dyb pande. Pres hvidløget og svits champignons i hvidløg til de er gyldne. Skru ned til middel varme. Kom den kogte pasta, skinke, hakkede tomater, frisk basilikum og ananas i stykker i gryden og rør rundt, så det hele bliver blandet godt sammen. Krydr med salt og peber.
  3. Drys revet ost over pastablandingen og læg låg på panden. Lad retten simre under låg indtil osten er smeltet.