Brioche burgerboller opskrift
Udskriv

Brioche burgerboller

Antal 8 stk

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 3 spsk lunken mælk
  • 2 dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk honning
  • 1 æg
  • 25 g blødt smør
  • 650 g mel (cirka)
  • æg til pensling
  • sesamfrø til drys (valgfrit)

Sådan gør du

  • Rør gærret ud i lunken mælk blandet med lunkent vand. Tilsæt salt, sukker og honning og rør godt rundt, så det opløses. Tilsæt nu æg og blødt smør og en tredjedel af melet og begynd at ælte. Tilsæt løbende mere mel under æltning, til du har tilsat det hele. Ælt dejen i minimum 10 minutter (kan med fordel æltes på maskine). Resultatet skal være en let klistret dej, men ikke så klistret, at man ikke kan arbejde med dem (i så fald skal du tilsætte lidt mere mel). Dejen må endelig ikke blive helt glat, da bollerne så bliver tunge, så undgå at tilsætte mere mel end nødvendigt.
  • Læg dejen i en skål smurt med olie og dæk med plastikfilm. Lad dejen hæve i 2 timer. Del dejen i 8 stykker og form hvert stykke til en bolle. Sæt bollerne på bageplader beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i 1 time.
  • Opvarm ovnen til 200 grader (almindelig ovn). Pisk lidt æg og pensl bollerne grundigt. Drys eventuelt med sesamfrø. Bag bollerne i cirka 15 minutter, til de er gyldne og lad dem derefter køle af på en bagerist.

Noter

Bollerne er fryseegnede i op til 1 måned.