Jordbæris opskrift fra Bageglad
Udskriv

Cremet jordbæris

Antal 750 ml

Ingredienser

  • 400 g frosne jordbær
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 pasteuriserede æg
  • 1 1/2 dl sukker
  • 3 dl piskefløde
  • 1 dl mælk

Særligt udstyr:

Sådan gør du

  • Kom de frosne jordbær i en lille gryde med 2 spsk sukker og citronsaften. Lad jordbærrene koge op ved høj varme og skru så ned og lad dem småkoge i 2-3 minutter. Fjern gryden fra varmen og lad jordbærrene køle lidt af.
  • Hæld alt grydens indhold i en blender eller foodprocesser og blend, til du har en jævn jordbærsauce. Hvis din blender ikke kan blende de små jordbærkerner kan du presse jordbærsaucen igennem en sigte, for at fjerne dem. Hæld jordbærsaucen i en skål eller plastikboks og stil det i køleskabet i en times tid.
  • Pisk de pasteuriserede æg og sukker i en skål med en elpisker. Pisk piskefløden til flødeskum i en anden skål. Rør flødeskummen ud i æggesnapsen sammen med den afkølede jordbærsauce og mælken stille og roligt med en grydeske, til det er rørt let sammen.
  • Hæld blandingen op i skålen på din ismaskine og følg anvisningerne fra producenten. På min ismaskine giver jeg jordbærisen 60 minutter og stiller den derefter i fryseren i minimum 1 time inden servering.

Noter

Laktosefri version kan laves ved at bruge laktosefri piskefløde- og mælk, eller ved at bruge Alpro soya-piskefløde og mandelmælk.