Konfekt med krokant og hindbær fra Bageglad
Udskriv

Konfekt med krokant og hindbær

Antal 8 -10 stk

Ingredienser

  • 100 g marcipan
  • 1-2 spsk hasselnød krokant eller hakkede hasselnødder
  • 50 g nougat
  • 100-150 g god mørk chokolade
  • 1 spsk frysetørrede hindbær

Sådan gør du

  • Del marcipanen i to dele. Rul den ene del marcipanen til en lang pølse. Rul pølsen flad med en kagerulle, så du får en aflang flade marcipan på cirka 1/2 cms tykkelse. Fordel hasselnød krokant eller hakkede hasselnødder på midten af fladen fra den ene ende til den anden.
  • Skær nougaten i tynde skiver på max 1/2 cms tykkelse og fordel dem oven på hasselnødderne.
  • Rul resten af marcipanen til en lang pølse. Rul pølsen flad med en kagerulle, så du får en aflang flade marcipan på 1/2 cms tykkelse, som tilsvarer den første. Læg den som låg oven på marcipan-krokant-nougat konfekten.
  • Skær den overskydende marcipan, som ikke har noget fyld, fra med en skarp kniv, så du har en lang firkant tilbage. Skær firkanten ud i små stykker på 1,5 - 2 cms bredde.
  • Smelt og temperer den mørke chokolade*. Overtræk hvert stykke konfekt ved at sætte det på en dyppegaffel og hælde mørk chokolade nedover, så toppen og alle sider dækkes. Arbejd hurtigt så nougaten ikke smelter. Bank den overskydende chokolade af så konfekten er dækket af et tyndt og jævnt lag mørk chokolade. Sæt konfekten på en bagerist og drys frysetørrede hindbær på toppen.
  • Lad den mørke chokolade stivne helt inden servering.

Noter