Udskriv
Daim konfekt opskrift

Marcipan konfekt med daim opskrift

Mængde 20 stk (cirka)

Ingredienser

  • 200 g marcipan
  • 2-3 spsk friskpresset appelsinsaft
  • 30 g hakket Daim
  • 200 g lys eller mørk chokolade
  • Valgfrit krymmel eller pynt
  • Særligt udstyr:
  • Dyppegaffel
  • Sukkertermometer (er en fordel)

Fremgangsmåde

  1. Ælt den friskpressede appelsinsaft ind i marcipanen grundigt, til saften er helt fordelt. Marcipanen vil blive en anelse klistret. Mængden afhænger af hvor kraftig appelsinsmag du ønsker - husk at smagen bliver kraftigere når marcipanen trækker.
  2. Ælt derefter den hakkede Daim ind i marcipanen, så den er jævnt fordelt.
  3. Rul marcipanen ud til 7-8 mms tykkelse og skær marcipanen ud i de ønskede former. Alternativt kan du bruge en udstikker eller trille marcipanen til runde kugler.
  4. Smelt og temperer din chokolade, efter vores anvisning i vores guide til temperering af chokolade.
  5. Sæt et stykke konfekt på en dyppegaffel og hæld chokolade over, så overfladen og siderne dækkes helt. Bank det overskydende chokolade af, så du får et tyndt overtræk. Stil chokoladen på en bagerist og dekorer med krymmel eller andet pynt. Gentag processen med de resterende stykker chokolade.
  6. Fjern chokoladerne fra bageristen (pres eventuelt under resten hvis de sidder lidt fast). Skær eventuelle ujævnheder fra på bunden, så din konfekt får en jævn bund.