Chokolade scones opskrift fra Bageglad
Udskriv

Chokolade scones

Antal 8 stk

Ingredienser

  • 250 g mel
  • 50 g sukker
  • 1 spsk bagepulver
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1/4 tsk salt
  • 75 g smør
  • 2 dl piskefløde
  • 1 æg
  • 100 g god mørk chokolade

Sådan gør du

  • Rør mel, sukker, bagepulver, vanille og salt sammen i en skål.
  • Skær det kolde smør ud i små stykker og tilsæt det til de tørre ingredienser. Bland det med hænderne til smørret fordeles i melet.
  • Rør piskefløde og æg sammen i en anden skål. Tilsæt æggeblandingen til de tørre ingredienser og rør rundt med en stor ske, indtil du får en fast dej.
  • Hak den mørke chokolade groft og tilsæt den til dejen. Ælt dejen med fingrene eller rør med skeen, til chokoladen er fordelt i dejen.
  • Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud til en cirkel på cirka 2 cms tykkelse. Skær cirklen i 8 stykker med en skarp kniv.
  • Fordel trekanterne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag sconesene ved 200 grader (alm. ovn) i cirka 15 minutter, til de er gyldne i bunden.
  • Lad sconesene køle helt af på en bagerist.