Japanske kødboller opskrift
Udskriv

Japanske kødboller

Lækre små japanske kødboller med en tyk teriyaki sauce, sesam og masser af forårsløg. Perfekt til at snacke som forret eller til hovedret med lynstegte grøntsager til.
Ret Forret, Hovedret
Køkken Japansk
Samlet tid 45 minutter
Antal 40 -50 stk

Equipment

Ingredienser

Kødboller:

  • 450 g hakket oksekød
  • 250 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 forårsløg
  • 2 spsk soya sauce
  • 50 g panko rasp*
  • 1 spsk fintrevet ingefær

Topping:

  • 2 tsk majsstivelse
  • 1/2 dl vand
  • 3 dl teriyaki sauce
  • 1 forårsløg
  • 3 spsk sesamfrø

Sådan gør du

Kødboller:

  • Kom hakket oksekød, hakket svinekød og æg i en stor skål. Pres hvidløggene og tilsæt det til skålen. Skyl forårsløget, hak det fint og tilsæt det til skålen. Tilsæt teriyaki sauce, panko rasp og fintrevet ingefær til skålen. Ælt indholdet af skålen sammen til en fars og form små kødboller, som lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag kødbollerne ved 200 grader (alm. ovn) i 20 minutter.

Topping:

  • Lav topping imens kødbollerne bager. Rør majsstivelsen ud i vandet i en lille skål. Kom det i en lille gryde sammen med teriyaki saucen. Lad saucen koge op til det tyknes og fjern det fra varmen.
  • Skyl forårsløget og hak det fint.
  • Når kødbollerne er færdige rulles de i hhv. teriyakisauce, forårsløg og sesamfrø.

Noter

*Kan evt. erstattes med almindelig rasp, men jo grovere jo bedre. 
Kødbollerne er fryseegnede.