Bryg kaffen og lad den køle helt af til stuetemperatur.
Kom æg og sukker i en stor skål og pisk det luftigt med en elpisker. Tilsæt kærnemælk og vegetabilsk olie og pisk det med kortvarigt.
Rør mel, kakao, natron, bagepulver og vanillesukker sammen i en anden skål. Sigt melblandingen ned i æggeblandingen (det sikrer luftige kager) og rør det sammen med en grydeske.
Tilsæt kold kaffe og rør indtil du har en helt ensartet og ret tynd dej.
Fordel dejen i 14-16 muffinsforme i en muffinspande. Formene skal kun fyldes 2/3 ellers flyder de over ved bagning.
Bag kagerne ved 180 grader (alm. ovn) i 20-22 minutter. Kagerne er færdigbagt når der kun hænger få krummer ved en strikkepind eller tandstik der stikkes i midten af en kage.
Lad kagerne køle af i muffinspanden i 5 minutter og lad dem derefter køle helt af på en bagerist.
Mørk chokolade smørcreme og pynt:
Lav 1/2 portion af den mørke chokolade smørcreme efter anvisning i vores opskrift og kom den i en sprøjtepose med tylle. På billederne er brugt tyllen Wilton 2D. Sprøjt glasur på kagerne og pynt med M&Ms.
Noter
*Lav evt. selv kærnemælk ved at røre 3 spsk friskpresset citronsaft ud i 1 dl mælk og lad det trække i 10 minutter.Opbevar cupcakes i køleskabet og tag dem ud 1/2 time inden servering. Bemærk at lang tid i køleskabet vil få farven på M&Ms til at falme lidt. Kagerne kan fryses i 3 måneder uden glasur og M&Ms.