Citronkage med pistacie fra Bageglad
Udskriv

Citronkage

Denne luftige citronkage er virkelig nem og hurtig at røre sammen og den smager dejlig friskt. Den holder sig desuden god i flere dage.
Ret Dessert
Samlet tid 2 timer
Antal 10 -12 personer

Ingredienser

Citronkage:

  • 4 æg
  • 300 g sukker
  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 150 g smør
  • Fintrevet skal fra 3 økologiske citroner
  • 4 spsk citronsaft
  • 1,5 dl vand

Citronglasur:

  • 200 g flormelis
  • 2 spsk citronsaft
  • Lidt vand

Pynt:

  • Finthakket usaltet pistacie

Sådan gør du

Citronkage:

  • Kom æg og sukker i en stor skål, evt. skålen på en røremaskine, og pisk det sammen til en luftig æggesnaps.
  • Rør mel og bagepulver sammen i en anden skål og tilsæt det til æggesnapsen lidt ad gangen under langsom omrøring.
  • Smelt smørret og lad det køle lidt af. Tilsæt fintrevet citronskal, citronsaft, smeltet smør og vand til dejen og rør det langsomt sammen til en ensartet og tynd dej.
  • Smør en springform med Ø 26 cm og hæld dejen i. Bag citronkagen ved 200 grader (alm. ovn) i 35-40 minutter. Hold øje med kagen og tag den ud så snart den er færdigbagt – det er når der ikke længere hænger dej ved en tandstik stukket i midten, og kagen har sluppet formen i siderne.
  • Lad kagen køle fuldstændigt af inden du løsner springformen og kommer glasur på.

Citronglasur:

  • Rør flormelis, citronsaft og evt. lidt vand sammen til glasur og fordel det i et ensartet lag på den helt afkølede citronkage.

Pynt:

  • Pynt kagen med finthakkede, usaltede pistacienødder.