Udskriv
Juletræ cupcakes opskrift fra Bageglad

Juletræ cupcakes

Skab julestemning med disse skønne juletræ cupcakes. Lækre svampede chokoladecupcakes med fin julepynt. Juletræerne består af kræmmerhuse pyntet med grøn smørcreme og drysset med flormelis "sne". 

Ret Dessert
Samlet tid 3 timer
Mængde 8 stk

Ingredienser

Chokolade cupcakes:

  • 85 g mel
  • 100 g sukker
  • 25 g kakao
  • 1/2 tsk vanillesukker
  • 1/4 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 1/2 dl vegetabilsk olie
  • 1 dl kærnemælk*
  • 1/2 sammenpisket æg
  • 1 dl meget varmt vand

“Sne” glasur:

  • 2 dl flormelis
  • 60 g blødt smør
  • 1/2 tsk vanillesukker
  • 1/2 dl piskefløde

Juletræer:

  • 120 g blødt smør
  • 1 1/2 tsk vanilleessens
  • 12 dl flormelis 1 1/2 pakke cirka
  • 7-8 spsk mælk
  • 8 kræmmerhuse eller mini isvafler
  • M&Ms eller andet slik til fyld
  • Evt. flormelis til pynt

Fremgangsmåde

Chokolade cupcakes:

  1. Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn). Rør mel, sukker, kakao, vanillesukker, natron og salt sammen i en skål, gerne skålen på en røremaskine.
  2. Pisk olie, kærnemælk og æg sammen med piskeris i en anden skål. Hæld så de våde ingredienser over i de tørre ingredienser og rør godt med et piskeris eller ved middelhøj hastighed på røremaskinen.
  3. Tilsæt meget varmt vand lige inden bagning og rør, til du får en ensartet og meget tynd dej.
  4. Fordel delen i muffinsforme som sættes i en muffinspande**. Formene skal fyldes 3/4 op.
  5. Bag cupcakesene ved 180 grader (alm. ovn) i 18-22 minutter. Lad være med at åbne ovnen undervejs. Cupcakesene er færdige når der ikke længere hænger dej ved en tandstik stukket i midten af en cupcake.
  6. Tag cupcakesene ud og lad dem køle helt af på en bagerist.

“Sne” glasur:

  1. Pisk blødt smør og flormelis med en elpisker i en lille skål til du får en krummelignende blanding. Tilsæt vanillesukker og piskefløde og pisk, indtil du får en luftig flødeskumslignende glasur.
  2. Kom glasuren på en sprøjtepose med en rund tylle (eller klip et hul hvis du ikke har en rund tylle).
  3. Sprøjt en ring af hvid glasur langs den øverste kant af hver cupcake.

Juletræer:

  1. Pisk blødt smør og vanilleessens sammen til det er luftigt med elpisker eller på en røremaskine. Tilsæt flormelis og mælk skiftevis og pisk, indtil du har en cremet smørcreme, som kan holde formen men er blød nok til at blive sprøjtet**. Tilsæt grøn og evt. lidt sort pastafarve og rør, indtil farven er helt jævnt fordelt i smørcremen.
  2. Smør et tyndt og groft lag grøn smørcreme på kræmmerhusene med en lille paletkniv.
  3. Læg M&Ms (eller andet slik) i det lille hul i midten af cupcakesene. Sæt et kræmmerhus oven på midten af hver cupcake. Sørg for, at de står lige.
  4. Stil cupcakesene i køleskabet i 10 minutter, så smørcremen størkner.
  5. Fyld resten af den grønne smørcreme på en sprøjtepose med en lille stjernetylle.
  6. Start fra bunden af hvert kræmmerhus (den brede ende) og sprøjt stjerner hele vejen rundt. Fortsæt derefter opad med en række ad gangen indtil du når toppen. På toppen kan du sprøjte én større stjerne på spidsen af kræmmerhuset.
  7. Stil cupcakesene i køleskabet i minimum 10 minutter, så smørcremen størkner.
  8. Lige inden servering drysses flormelis på juletræerne gennem en sigte, så det ligner sne.

Opskriftsnoter

*Hvis du ikke har kærnemælk kan du røre 1 spsk citronsaft ud i 1 dl mælk og lade det trække i 10 minutter. Det vil tykne mælken og give det konsistens som kærnemælk.

**Du kan altid prøve dig frem med konsistensen. Fyld smørcremen på din sprøjtepose. Hvis du ikke kan sprøjte den ud gennem tyllen uden voldsomt pres skal du komme smørcremen tilbage i skålen og tilsætte mere mælk. Er din smørcreme derimod blevet for flydende skal du tilsætte lidt mere flormelis.

Opbevar juletræ cupcakesene i køleskabet indtil 30-60 minutter inden servering.