Edderkop cupcakes til Halloween fra Bageglad
Udskriv

Edderkop cupcakes

Skab (u)hyggelig stemning med disse sjove edderkop cupcakes. Chokolade-krybbene er lavet af chokolade og sidder på svampede chokolade cupcakes med pisket smørcreme.
Ret Dessert
Køkken Amerikansk
Samlet tid 4 timer
Antal 14 -16 stk

Ingredienser

Edderkopper:

Chokolade cupcakes:

  • 175 g mel
  • 200 g sukker
  • 50 g kakao
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1/2 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dl vegetabilsk olie
  • 2 dl kærnemælk*
  • 1 æg
  • 2 dl meget varmt vand

Vanille pisket smørcreme:

Sådan gør du

Edderkopper:

  • Rør flormelis og pasteuriseret æggehvide sammen til en tyk glasur (royal icing) i en lille skål. Hæld glasuren på en sprøjtepose eller frysepose og klip et lillebitte hul. 
  • Sprøjt en lille klat glasur på bagsiden af sukkerøjnene og "lim" to styk fast på hver af chokoladerne. Lad glasuren stivne imens du bager cupcakesene, eller lav evt. chokoladerne i god tid inden.

Chokolade cupcakes:

  • Opvarm ovnen til 180 grader (alm. ovn). 
  • Rør imens mel, sukker, kakao, vanillesukker, natron og salt sammen i en skål, f.eks. skålen på en røremaskine. 
  • Pisk vegetabilsk olie, kærnemælk og æg sammen med piskeris i en anden skål. Hæld de våde ingredienser over i de tørre ingredienser og rør godt, gerne ved middelhøj hastighed på en røremaskine eller med piskeris. 
  • Tilsæt meget varmt vand og rør yderligere, til du får en jævn og tyndtflydende dej. 
  • Fordel muffinsforme i 1-2 muffinspander. Fordel cupcakedejen blandt formene. De skal kun fyldes halvt op, da kagerne hæver rigtig meget.
  • Bag cupcakesene en muffinspande ad gangen ved 180 grader (alm. ovn) i 18-22 minutter. Lad være med at åbne ovnen undervejs. Cupcakesene er færdige når der ikke længere hænger dej ved en tandstik stukket i midten af en cupcake.
  • Tag cupcakesene ud og sæt dem på en bagerist til afkøling.

Vanille pisket smørcreme:

  • Lav smørcremen efter anvisninger i opskriften.
  • Fyld smørcremen i en sprøjtepose og klip et mellemstort hul. Tjek at cupcakesene er kølet helt af (ellers smelter smørcremen). Hold sprøjteposen lodret med hullet tæt på midten af en cupcake og sprøjt, så der kommer en rund klat smørcreme ud. Hiv til sidst op i et halvhurtigt ryk, så der dannes en spids. Sæt straks en edderkop-krop på midten af smørcremen (oven på spidsen) og stil cupcaken i køleskabet. Gentag processen med resten af cupcakesene. 
  • Lad cupcakesene med smørcreme stå i køleskabet i minimum 1 time.

Edderkop ben:

  • Smelt 2/3 af den lyse chokolade i mikroovnen eller over vandbad. Husk at røre i chokoladen indimellem så den ikke brænder på. Når den er helt flydende fjernes chokoladen fra varmen og den resterende 1/3 chokolade hældes i. Rør rundt indtil alt chokoladen er smeltet. 
  • Fyld chokoladen i en sprøjtepose, kræmmerhus eller chokoladesprøjte og klip et lille hul. 
  • Sprøjt fire ben på hver side af edderkop-kroppen, så den får otte ben i alt. Gentag processen med de resterende cupcakes. Stil alle cupcakesene i køleskabet og tag dem ud 15 minutter inden servering. 

Noter

*Hvis du ikke har kærnemælk kan du røre 2 spsk citronsaft i 2 dl mælk og lade det trække i 10 minutter inden brug.