Sommerhuskage

Sommerhuskage
 

  • 3-4 timer
  • Begynder
Chokoladekage med friske bær

Mine forældre har en dejlig hytte i Sverige, hvor vi tilbringer rigtig meget tid hele året. Køreturen tager kun 3 timer hver vej og det er kort nok til, at man også godt kan overskue det blot for en weekend. Det er så dejligt at komme derop og slappe af i stilheden midt inde i skoven.

Sommerhuset ligger ved en kæmpestor sø, hvor vi går mange ture og bader om sommeren. Den slags giver god appetit og er der noget hyggeligere end at bage kage, når man er i sommerhus? Her er et bud på en lækker og nem sommerhuskage med masser af friske sommerbær.

Sommerhuskagen består af en svampet chokoladekage toppet med en kraftig chokoladesmørcreme og pyntet med masser af friske bær. En nem og lækker sommerkage!


Chokoladekage med glasur og bær fra Bageglad

Chokoladekage med friske bær

Sommerhuskage

Ret: Dessert
Samlet tid: 3 timer
Antal: 10 personer
En skøn svampet chokoladekage toppet med chokoladesmørcreme og friske sommerbær. Den perfekte kage til en sommerhustur.
Udskriv Pinterest

Ingredienser

Chokoladekage:

  • 110 g smør
  • 140 g god mørk chokolade
  • 25 g kakao
  • 2 dl kogende vand
  • 200 g sukker
  • 2 æg
  • 250 g mel
  • 2 tsk vanillesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt

Chokoladesmørcreme:

Pynt:

  • 100 g hindbær
  • 150 g blåbær
  • 100 g kirsebær

Sådan gør du

Chokoladekage:

  • Smør en springform eller justerbar bageform (med bagepapipå Ø21 cm.
  • Skær smørret i mindre stykker og kom det i en skål. Hak den mørke chokolade fint og kom det i samme skål. Tilsæt kakao og kogende vand. Rør langsomt rundt indtil det kogende vand smelter ingredienserne til en tyk chokoladesauce.
  • Tilsæt sukker i skålen og rør, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt et æg ad gangen under omrøring.
  • Kom mel, vanillesukker, bagepulver og salt i en anden skål og rør det sammen.
  • Tilsæt melblandingen til den våde blanding og rør det sammen, til du har en jævn dej.
  • Hæld dejen i formen og bag chokoladekagen ved 180 grader (alm. ovi 40-50 min. Kagen er færdig når der ikke længere hænger dej ved en tandstik der stikkes i midten af kagen.
  • Tag kagen ud af ovnen og lad den køle helt af på en bagerist.
  • Skær med en skarp kniv langs inderkanten af springformen inden den løsnes og fjernes fra kagen. Stil kagen på det fad, den skal serveres på.

Chokoladesmørcreme:

  • Lav chokoladecremen efter anvisning i vores opskrift.
  • Smør chokoladecremen på toppen af kagen i et tykt lag, når kagen er kølet helt af.

Pynt:

  • Skyl frugten og sæt den oven på chokoladesmørcremen.

Noter

Opbevar kagen i køleskabet indtil en halv time før servering.
Har du prøvet opskriften?Tag @bageglad på Instagram så vi kan se!

Dette indlæg indeholder affiliate links.


29. juni 2019 af Trine 2 kommentarer

Kommentarer (2)

  • Jenny Svar

    Hvor indgår kagefad og bagering?

    5. juli 2019 at 17:18
    • Trine Svar

      Hej Jenny
      I opskriften anbefaler vi at bruge en springform eller en justerbar bagering til at bage chokoladekagen i. Lagkagefadet er til serveringen 🙂

      5. juli 2019 at 17:22

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×

Del med en ven