Sandkage (pund-til-pund kage)

Sandkage (pund-til-pund kage)
 

  • 1-2 timer
  • Begynder
Pund til pund kage opskrift fra Bageglad

Jeg er enormt glad for at kaste mig ud i komplicerede og avancerede desserter, men nogle gange er det altså også bare dejligt at kunne have en kage klar på en halv time – eller lige tø en op fra fryseren når nogle gæster pludselig melder deres ankomst.

Denne sandkage, eller pund-til-pund kagen som den også kaldes, er en af vores familiefavoritter og smager bare vildt godt i al sin enkelthed. Den er desuden så hurtig og nem at røre sammen og så er den meget fryseegnet, så du kan nemt lave en stor portion og have på lager i fryseren. Det er min families foretrukne pick-me-up kage når vi er på vandreture!

Denne sandkage kaldes også pund-til-pund kagen fordi der skal et pund smør, et pund sukker og et pund mel i kagen. Alle ingredienserne røres sammen til en luftig dej, der fordeles i to sandkage- eller brødforme.


Sandkage dejSandkage i bageform

Sandkagen skal bages længe ved lav varme på den nederste rille i ovnen. Derefter slås den ud af formen og køler af på en bagerist. Det giver en svampet sandkage inden i med en sprød og lækker skorpe udenpå.

Sandkage opskrift fra Bageglad

Sandkagen er ideel at transportere da den er solid og blot skal skæres i skiver inden servering.

Pund til pund kage opskrift fra Bageglad

Pund til pund kage opskrift fra Bageglad

Sandkage (pund-til-pund kage) opskrift

Ret: Dessert
Antal: 2 sandkager i forme på 1,5 liter
Udskriv Pinterest

Ingredienser

  • 500 g blødt smør
  • 500 g sukker
  • 500 g mel
  • 8 æg
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 3 tsk vanillesukker

Sådan gør du

  • Rør det bløde smør og sukkeret sammen i en stor skål. Tilsæt æggene et ad gangen under omrøring. Rør mel, bagepulver og vanillesukker sammen i en anden skål og tilsæt det til den store skål. Rør dejen godt sammen, evt. på en køkkenmaskine.
  • Smør to sandkage- eller brødforme på 1,5 liter. Fordel dejen i de to forme.
  • Bag sandkagerne ved 165 grader almindelig ovn i 1 time og 25 minutter på nederste rille i ovnen. Lad kagerne køle lidt af, slå dem ud af formene, og lad dem køle helt af på en bagerist.

Noter

Kagerne er fryseegnede i op til 3 måneder.
Har du prøvet opskriften?Tag @bageglad på Instagram så vi kan se!

18. november 2019 af Trine Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del med en ven