Mørk chokolade muffins med chokoladestykker

Mørk chokolade muffins med chokoladestykker
 

  • 0-1 time
  • Begynder
Mørk chokolade muffins opskrift

Så er det i aften at håndbolddrengene skal vise deres værd! Jeg skal se kampen med min kæreste, mine to venner og deres dejlige lille datter Freja.

Hvis du skal se håndboldfinalen med en stor flok mænd, er det en god idé at servere noget solid kage så de kan holde energiniveauet og kampgejsten oppe. Disse mørk chokolademuffins med chokoladestykker er et godt bud – det er nemlig giant size muffins af den lækreste, svampede chokoladekage dej.

Mørk chokolade muffins fra Bageglad

De her chokolademuffins er nok verdens bedste af slagsen. De er mørke og svampede og krakelerer på overfladen som rigtige chokolade muffins bør gøre. Der er smeltet mørk chokolade i dejen, hvilket giver disse chokolade muffins den perfekte chokoladesmag.


Så hvis du har en chokoladetrang du ikke kan få stillet bør du prøve en af disse chokolade muffins! Disse muffins er desuden meget velegnede til frysning, så bag du bare en stor portion og gem resten i fryseren til en trist regnvejrsdag 😉

For at lave disse chokolade muffins røres de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt de våde ingredienser så du får denne lækre chokoladedej!

Disse chokolade muffins skal helst bages i store muffinsforme så de kan fyldes godt op, ellers kan de blive en smule tørre. Som I kan se på billedet er kanten af muffinsformene højere end muffinspanden.

Bage muffinsChokolade muffins

Resultatet bliver store, mørke café muffins med masser af chokolade!

Mørk chokolade muffins opskrift

Mørk chokolade muffins opskrift
3.25 fra 4 stemmer

Mørk chokolade muffins med chokoladestykker opskrift

Antal: 12 muffins
Udskriv Pinterest

Ingredienser

  • 85 g smør
  • 110 g mørk chokolade (hakket groft)
  • 4 3/4 dl mel
  • 1 1/2 dl sukker
  • 1/2 dl kakao
  • 1 spsk bagepulver
  • 1/2 teske natron
  • 3 dl kærnemælk (eller rør 1 spsk citronsaft ud i 3 dl mælk og lad trække i 5 min)
  • 1 æg
  • 1 teske vanilleessens

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 190 grader. Kom muffinsforme i en muffinspande. Smelt smørret og halvdelen af den hakkede chokolade i et vandbad over kogende vand - husk at røre lidt i det. Fjern chokoladeblandingen fra varmen.
  • Rør mel, sukker, kakao, bagepulver og natron sammen i en skål. Pisk i en anden skål kærnemælk, æg og vanilleekstrakt sammen. Hæld de våde ingredienser over i de tørre sammen med den smeltede chokolade og rør det hurtigt sammen - dette skal ikke røres på køkkenmaskine, da det ikke må røres for meget!
  • Kom resten af den hakkede chokolade i dejen og rør kort rundt. Fordel nu muffinsdejen i de 12 forme. Bag muffinsene i cirka 20 minutter og lad dem køle af på en bagerist.

Noter

Tilpasset fra: Brown Eyed Baker
Disse muffins er velegnede til frysning.
Har du prøvet opskriften?Tag @bageglad på Instagram så vi kan se!

 


27. januar 2013 af Trine 30 kommentarer

Kommentarer (30)

  • Kristina Svar

    Hej Anne,
    Jeg har meget lidt erfaring med at bage. Kan denne opskrift laves i mini muffinsforme, eller bliver de da tørre?

    29. januar 2016 at 09:56
  • Kristina Svar

    Hej Anne,
    Jeg er mega bagenybegynder! Men kan man bage dem i mini muffinsforme eller bliver de tørre? Hvis man kan, hvor meget tror du de skal have i en ovn uden varmluft:)?

    29. januar 2016 at 08:17
  • kristina Svar

    Hej Anne,
    Jeg er mega bagenybegynder! Men kan man bage dem i små muffinsforme eller bliver de tørre? Hvis man kan, hvor meget tror du de skal have i en ovn uden varmluft:)?

    29. januar 2016 at 08:15
  • Mette Svar

    Kære bagegladE Piger,

    tak for en dejlig blog!
    Vil lige spørge; tror I man kan erstatte smørret med olie?

    Mange hilsner, Mette

    10. juli 2015 at 15:07
    • Trine Svar

      Hej Mette

      Tak for ros 🙂 Ja du kan godt erstatte smør med olie, det giver en mere svampet konsistens. Jeg kan dog ikke sige præcist hvor meget – men minimum 2 dl vil jeg mene.

      10. juli 2015 at 15:57
      • Mette Svar

        HeJ trine,
        Det var så lidt 🙂
        tak for hurtigt svar. Det Tænkte jeg nemlig også – synes olie Gør at f.eks. brød holder sig fugtigt længere, så måske det samme gør sig gældende ved kager ^^

        God sommer!

        10. juli 2015 at 17:46
        • Trine Svar

          Ja jeg har tidligere bagt muffins med olie, dog ikke denne opskrift. Lad mig endelig høre hvordan det går 🙂 god sommer til dig også!

          10. juli 2015 at 21:45
  • ANNE Svar

    Det ser ud til at være en rigtig god opskrift!
    inden jeg kaster mig ud i at bage dem, skal jeg dog lige være sikker på, at mængden af bagepulver er rigtig – jeg synes, at 1 spsk umiddelbart lyder af meget?

    18. marts 2015 at 08:20
    • Trine Svar

      Hej Anne,
      Den er god nok med bagepulveret

      18. marts 2015 at 18:42
  • Darnell Svar

    Bagte dem over i skolen til alle i min klasse. Der var delte meninger.
    Men tror det var et stort hit 🙂 Rigtig lækre. Tog resten med hjem,
    vi kunne alle lide dem. Virkelig lækre MUMS. Super opdkrift 😀

    14. maj 2014 at 18:08

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×

Del med en ven