Lemon curd

Lemon curd
 

  • 0-1 time
  • Begynder
Lemon curd opskrift fra Bageglad

Lemon curd er en klassisk engelsk spise, som er en cremet og frisk citronmasse, der kan smørres på scones og brød eller bruges til fyld i kager og desserter.

En god lemon curd har den perfekte balance mellem sur og sød og en fyldig konsistens uden at være stiv. Det kan købes færdiglavet men er rigtig nemt (og bedre!) at lave selv og kan holde sig længe på glas i køleskabet.

Lemon curd røres som en creme i en lille gryde under opvarmning. Når cremen når op over 75 grader vil massen tyknes og kan fjernes fra varmen og hældes på glas til afkøling. Lemon curden vil virke for tynd når du hælder den på glas, da den først tyknes under afkøling.


Smør din lemon curd på hjemmelavede scones eller fyld den i cupcakes eller chokolade.

 

Lemon curd opskrift fra Bageglad

Lemon curd

Samlet tid: 15 minutter
Antal: 3 dl (cirka)
Dejlig frisk og cremet lemon curd som kan smørres på brød og scones eller bruges til fyld i kager og desserter.
Udskriv Pinterest

Ingredienser

  • 1/2 dl citronsaft cirka 2 citroner
  • 2 spsk fintrevet citronskal
  • 50 g smør
  • 120 g sukker
  • 1 æg

Sådan gør du

  • Kom citronsaften i en lille gryde. Tilsæt den fintrevne citronskal, smør, sukker og æg.
  • Opvarm blandingen ved svag varme imens der piskes med et piskeris, indtil smørret er smeltet. Rør videre indtil det begynder at tykne.
  • Citronblandingen er færdig når den når 75-80 grader (brug et sukkertermometer). Hvis du ikke har et termometer, så er det når det har en tykkelse som yoghurt.
  • Kom din lemon curd på glas eller i en skål og stil det i køleskabet. Det tykner når det køler af.
Har du prøvet opskriften?Tag @bageglad på Instagram så vi kan se!

Dette indlæg indeholder affiliate links.


8. april 2019 af Trine Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del med en ven