Kinesisk appelsinkylling med ris

Kinesisk appelsinkylling med ris
 

  • 0-1 time
  • Begynder
Kinesisk appelsinkylling opskrift

Min mand og jeg arbejder forholdsvis lange dage og især nu hvor jeg er højgravid orker vi ikke at lave det mest avancerede aftensmad i hverdagene. Det skal helst være hurtigt og nemt, men stadig lækkert.

Der er asiatisk mad fantastisk for det kan ofte bikses sammen på en halv time og så er det tilmed sundt med masser af grøntsager. En af vores go-to hverdagsretter er denne nemme aftensmad opskrift på kinesisk kylling med appelsinsauce. Saucen er sindssygt lækker og man kan tilsætte forskellige grøntsager efter behov eller hvad man lige har i køleskabet.

Appelsinkylling opskrift fra Bageglad

Denne kyllingeret kan laves på kun 30 minutter. Vi er glade for broccoli til appelsinsaucen, men man kan med fordel også tilsætte gulerødder, peberfrugt, haricot verts og/eller forårsløg for mere fyld.


Kinesisk kylling opskrift med appelsinsauce

 

Kinesisk appelsinkylling opskrift

Kinesisk appelsinkylling med ris

Ret: Hovedret
Køkken: Kinesisk
Samlet tid: 30 minutter
Mængde: 2 personer

Nem, hurtig og fedtfattig aftensmad med den lækreste appelsinsauce. Tilsæt evt. flere grøntsager efter ønske.

Udskriv

Ingredienser

  • 300-400 g kyllingebryst
  • 1 spsk olie til stegning (f.eks. kokosolie)
  • 1/2 dl hønsebouillon
  • 3 spsk honning
  • 1 fed hvidløg
  • Revet appelsinskal fra 1 økologisk appelsin
  • 1/2 dl appelsinsaft
  • 1/2 tsk revet ingefær
  • 1/2 tsk mel
  • 1 spsk sesamfrø

Fremgangsmåde

  1. Skær kyllingen ud i små stykker.
  2. Rør hønsebuillon, honning, presset hvidløg, revet appelsinskal, appelsinsaft, revet ingefær og mel sammen i en lille skål.
  3. Opvarm olien på en stor pande. Tilsæt kyllingen, der brunes ved høj varme og derefter gennemsteges ved middel varme. Fjern kyllingen fra panden.
  4. Hæld appelsinsaft blandingen på den varme pande og lad den koge op, til den tyknes lidt. Kom kyllingen tilbage på panden og vend den i appelsinsaucen.
  5. Drys sesam over kyllingen og server straks, for eksempel med ris.

Dette indlæg indeholder affiliate links.


17. maj 2019 af Trine Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×

Del med en ven