Sicilien og italiensk mad

Sicilien og italiensk mad
 

Så er jeg vendhjemt fra 11 dages fantastisk ferie i Taormina på Sicilien med min dejlige kæreste. Udover at nyde solen, varmen og havet har vi selvfølgelig fået en masse lækker siciliansk og italiensk MAD!

Og ingen tur til Sicilien uden cannoli! Disse lækre “horn” er fyldt med riccotacreme og enten frugtfyld, pistacie eller chokolade. Jeg vil kaste mig ud i at lave mini-versioner af disse på et tidspunkt!

Cannoli med ricottacreme, pistache og chokolade

En af vores største madoplevelser på Sicilien var faktisk den billigste. Arancini er en siciliansk specialitet der sælges på mindre madsteder og ofte som takeaway. Disse arancini er sammensat fra mange forskellige madkulturer da Sicilien har været beboet af mange forskellige folkefærd: ost fra grækerne, ris og safran fra araberne, kødfyld fra franskmændene og tomatsauce fra spanierne.


Sammen resulterer det i disse friturestegte fyldte riskugler som fås med et hav af fyld, bl.a. kød, spinat/ost, skinke/ost, pølse og aubergine. Jeg skal helt sikkert eksperimentere med disse på et senere tidspunkt!

Arancini med kødsauce

Gode restauranter i Taormina:

Vi fik spist på en masse lækre restauranter. Selvfølgelig er en by som Taormina fyldt med dyre “turistfælder”, men med lidt hjælp fra Tripadvisor fandt vi nogle rigtig lækre steder der også var til at betale, som vi kan anbefale.

Trattoria da Nino:
Dette er den bedste restaurant vi fandt i Taormina. Maden er helt fantastisk og restauranten er især kendt for deres hjemmelavede pasta. Restauranten er i øvrigt vurderet som den tredje bedste restaurant i Taormina på Tripadvisor, kun overgået af væsentligt dyrere og finere restauranter. Servicen var i øvrigt rigtig udemærket – bestil bord hvis I vil sidde på balkonen med flot udsigt.

Ristorante La Dracena:
Denne  lille perle fandt vi en aften de havde lukket og besluttede os at gå tilbage et par dage efter – og det fortrød vi bestemt ikke. Maden var rigtig lækker, jeg var især vild med deres champignon rissotto.

Pizzeria Villa Zuccaro:
Vi havde hørt, at dette pizzeria har Taorminas bedste pizzaer og vi blev bestemt ikke skuffede. Med fire siders pizzaudvalg på menuen var vi næsten overvældede. Servicen kunne dog være bedre, men det betød ikke så meget da vi satte tænderne i pizzaerne!

Ristorante Casa Niclodi:
Denne restaurant havde halvdårlig service, men den helt private, lukkede terrasse og den superlækre mad gør den værd at nævne. Restaurantens rissotto er den bedste, jeg nogensinde har smagt!

Arancini Incorso:
Dette er ikke en restaurant, men et lille takeawaysted, der laver arancini og mini calzone. Man har ikke smagt sicilianske arancini før man har fået en fra Arancini Incorso, der fandtes i et hav af varianter.

Her er et lille udvalg af nogle lækre smagsoplevelser: citron/lime sorbet, ravioli med spinat/riccotta og tomatsauce, rissotto med champignon og cherrytomater og den lækreste tiramisu.

CitronsorbetRavioli med spinat, riccotta og tomatsauceRissottoTiramisu

Inspiration til din næste pizza:

  • hvid pizza med mozzerella, parmaskinke, ruccola, cherrytomater og parmesan
  • hvid pizza med mozzerella, squash, cherrytomater, champignon og parmesan
  • klassisk pizza med mozzerella, tomatsauce og parmaskinke
  • pizza med mozzerella, tomatsauce, squash, aubergine, champignon og rødkål
  • pizza med mozzerella, tomatsauce, champignon og røget skinke

Hvid pizza med parmesan, ruccola, parmaskinke og cherrytomaterHvid pizza med parmesan, squash, aubergine og cherrytomaterPizza med parmaskinkePizza med squash, champignon, aubergine og rødkålPizza med parmaskinke og champignon

Desuden kan vi virkelig anbefale Taormina til en romantisk ferie; byen er virkelig smuk med utrolig flotte gamle bygninger og hyggelige små gader, man kan bruge mange timer på at udforske. Der er et stort udvalg af lækre strande, både med fint sand og sten og vores favorit, Isola Bella, hvor der er fantastisk at snorkle omkring den lille ø.

Fisk ved Isola Bella i TaorminaSnorkling i Taormina

 


13. juli 2012 af Trine 2 kommentarer

Kommentarer (2)

  • Duddi Svar

    -Lækker hjemmeside med masser af input og inspiration! 🙂 Glæder mig til de italienske og sicilianske opskrifter, bliver åbenbaret… 🙂

    En fast læser fra dags dato! 🙂

    Glad dag, ønsker Duddi <3

    3. september 2012 at 16:51
    • Trine Svar

      Tusind tak og velkommen til 🙂

      4. september 2012 at 17:38

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

×

Del med en ven