Min fantastiske mand fyldte 35 år forleden og på trods af, at han ikke vil mindes om, at han nærmer sig de 40 synes jeg alligevel, at det er en alder der skal fejres med manér. Derfor bagte og pyntede jeg to fine tal kager, ét tal per kage, selvfølgelig i chokolade som han elsker. Hans yndlingsslik er Toffifee, så det skulle selvfølgelig være en del af pynten. Jeg supplerede med friske blåbær og brombær og andet chokolade.
Resultatet blev super fint. Det er rigtig nemt at skære en flot tal kage hvis man laver en skabelon at skære efter. Jeg sprøjtede en lækker chokolade smørcremen på kagerne og så var det bare at pynte dem. Nemt!
Sådan skæres og pyntes en tal kage
Tricket til en perfekt tal kage er, at skære efter en skabelon. Print eller tegn et tal på et papir og klip det ud. Læg det oven på den helt afkølede chokoladekage og skær så med en skarp kniv. Sprøjt derefter chokolade smørcreme på med en tylle.
Gode tyller
Hvis man som jeg vil bruge en stjernetylle, kan man f.eks. bruge Wilton 2D (reklamelink) eller Wilton 1M (reklamelink).
Så skal kagen pyntes. Det bliver pænest hvis pynten bliver jævnt fordelt, så kom én slags pynt på ad gangen. Kom frugten på til sidst og sørg for, at den er helt tør inden den sættes på smørcremen.
Hvad kan talkagen pyntes med?
Ta kager kan pyntes præcis som man ønsker. Det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg brugte:
- Toffifee
- Toms Guldbarer
- Maltesers
- Små chokoladekugler med knas
- Friske blåbær
- Friske brombær
Hvornår kan tal kagen laves?
Man kan sagtens lave tal kagen i god tid. Man kan for eksempel bage chokoladekagen aftenen før kagen skal serveres og skære tallene ud, så de er klar. Pak tallet godt ind i plastikfilm efter det er kølet helt af, så det ikke tørrer ud, og stil det på køkkenbordet natten over.
På serveringsdagen skal tal kagen pyntes. Kagen bør pyntes mindst 1 time inden servering, da smørcremen skal nå at stivne i køleskabet. Man kan dog også sagtens pynte kagen om morgenen og så sætte den i køleskabet hele dagen. I så fald er det en god idé forsigtigt at lægge plastikfilm over kagen (efter smørcremen er stivnet) så den ikke tørrer ud i køleskabet.
Vigtigt tip
Tag tal kagen ud af køleskabet mindst 1,5 timer inden servering, så du undgår at servere en kold og hård chokoladekage.
Mere talkage inspiration
Jeg har også lavet nogle andre lækre kager i samme stil. Se for eksempel min bogstav kage med mazarinbund og frisk frugt eller min lagkage tal kage med frugt og marengs.

Chokolade tal kage
Ingredienser
Chokoladekage:
- 185 g blødt smør
- 300 g sukker
- 4 æg
- 180 g mel
- 1½ tsk bagepulver
- 50 g god mørk chokolade
- 2 spsk kakao
- 2 dl mælk
Chokolade smørcreme:
- 40 g blødt smør
- 1/2 tsk vanilje-essens
- 250-275 g flormelis
- 3-4 spsk mælk
- 40 g god mørk chokolade
Pynt:
- Blåbær
- Brombær
- Maltesers chokolade
- Toffifee chokolade
- Toms Guldbarer
Fremgangsmåde
Chokoladekage:
- Tegn en skabelon til dit tal på cirka 30 x 20 cm på et stykke papir og klip det ud.
- Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn). Smør en firkantet form der er lidt større end 30 x 20 cm.
- Rør smør og sukker sammen med elpisker eller på en køkkenmaskine, til det er hvidt. Tilsæt æg og pisk det sammen med smør- og sukkerblandingen.185 g blødt smør, 300 g sukker, 4 æg
- Rør mel, bagepulver og kakao sammen i en skål. Hak den mørke chokolade groft og smelt den over vandbad eller i mikroovnen (husk at røre i det undervejs, så det ikke brænder på). Hæld den smeltede chokolade over i melblandingen og rør godt rundt med en grydeske, sammen med mælken.180 g mel, 1½ tsk bagepulver, 50 g god mørk chokolade, 2 spsk kakao, 2 dl mælk
- Hæld melblandingen over i skålen med æggeblandingen og pisk med elpisker eller på køkkenmaskinen, indtil du har en helt jævn chokoladekagedej.
- Hæld chokoladekagedejen i formen og bag den ved 175 grader (alm. ovn) i 30-35 minutter. Kagen er færdig når der ikke længere hænger dej ved en tandstik stukket i midten af kagen.
- Tag chokoladekagen ud og stil den på en bagerist til afkøling.
- Når chokoladekagen er kølet helt af kan en kniv skæres langs kanterne og den kan vendes ud på et spækbræt, så bunden vender opad. Hvis din kagen hænger fast, så skub kniven ind under bunden, så den løsner sig.
- Vurdér om du synes bunden eller toppen af din kage er pænest. Hvis du foretrækker at have toppen opad skal du vende din talskabelon spejlvendt. Hvis du foretrækker at have bunden opad skal du vende din talskabelon rigtigt. Læg skabelonen oven på chokoladekagen og skær efter den med en skarp kniv.
- Vend chokoladekagen over på den plade eller det fad, du vil servere den på. Hvis du vil have bunden opad skal du vende den over på et andet spækbræt først, så bunden ender opad når du vender den over på dit serveringsfad.
Chokolade smørcreme:
- Kom smør og vanilje-essens i en skål, evt. skålen på en køkkenmaskine. Pisk med elpisker eller køkkenmaskine til smørret er luftigt.40 g blødt smør, 1/2 tsk vanilje-essens
- Tilsæt flormelis lidt ad gangen skiftevis med mælk, imens der piskes.250-275 g flormelis, 3-4 spsk mælk
- Hak chokoladen groft og smelt den over vandbad eller i mikroovnen. Lad chokoladen køle lidt af.40 g god mørk chokolade
- Hæld den smeltede chokolade i smørblandingen og pisk, til smørcremen bliver jævnt lysebrun. Tilsæt evt. lidt mere mælk eller flormelis for at tilpasse konsistensen. Smørcremen skal være stiv nok til at kunne holde formen, men blød nok til at kunne sprøjte igennem en tylle i sprøjtepose.
- Fyld smørcremen på en sprøjtepose med tylle.
Pynt:
- Læg alt pynten klar og let tilgængeligt.
- Sprøjt små stjerner eller andet ønsket mønster overalt på dit chokoladekage tal. Pynt nu chokoladekagen med chokolade og frugt.
- Stil chokoladekagen på køl indtil smørcremen stivner helt.
- Tag chokolade tal kagen ud af køleskabet minimum 2 timer inden servering.
Bedøm opskriften
Klik på antal stjerner
77 kommentarer
Hvordan undgår jeg at den hæver ujævnt. Jeg skal lave et M og vil jo gerne have at hver enkelt del bliver lige høj ☺️ på forhånd tak.
Hej Bess
Jeg forstår ikke helt – skærer du M’et ud af forskellige kager eller? Hvis du skærer M’et ud af én kage som i opskriften, så bør du ikke opleve, at kagen hæver ujævnt. Hvis du vil være helt sikker kan du bruge bagestrips (der er link til dem på denne opskrift: https://bageglad.dk/passionsfrugt-mango-chokolade-lagkage/)
Hej kan jeg godt bage kagen i en stor bradepande min bradepande til ovnen er 43 gange 38 skal jeg så bare lave en 1,5 portion af denne opskrift?
Hej vil høre om man kan smøre ø cremen på sammmen dag ?
Hej Trine,
Kan man bage kagen i en bradepande? Eller skal man så lave en større potion?
Hej Ida
Det afhænger af målene 🙂 Denne portion er til en form på cirka 32 x 22 cm så hvis din bradepande er større end det skal du gange portionen op tilsvarende.
Hej. Jeg vil også gerne bage 2 tal i bradepande, som er 43 x 34 cm.
Du skriver gange opskrift op tilsvarende, det lyder lidt svært. Tror du det vil passe med 1/2 gang mere af hver ingrediens ?
vh. Anette
Kan smørcremen laves og puttes på køl inden den monteres på kagen?
Hej Eva
Ja det kan du sagtens. Du skal tage smørcremen ud af køleskabet en times tid før den skal sprøjtes, ellers er den for hård. God fornøjelse
Hej
Kan man evt lave 2 tal ud af denne opskrift? (Skal skrive 12 og vi bliver ikke så mange til fødselsdagen) eller bliver det for småt? Evt en opskrift med rød smørcreme 😉
Hej Anette
Det kan du godt, kagen er fast nok til at man kan skære små tynde tal 🙂 så er der selvfølgelig bare ikke plads til så meget pynt ovenpå.
God fornøjelse!
Hvor mange personer er denne kage ca. til?
Hej Anja
Det afhænger af hvor meget kage I spiser og anledningen, men cirka 10-15 personer hvis det er er 3-tal. Det er klart at kagen bliver mindre hvis det fx er et 1-tal.
Kan jeg godt bage og pynte kagen om fredagen, hvis jeg først skal bruge den om lørdagen?
Hej Frida
Det kan du godt hvis du dækker den til med plastikfilm, men chokolade har ikke godt af at komme i køleskabet så det er bedst hvis du kan vente med at pynte til få timer inden servering.
Hvis du stiller kagen i køleskabet dagen før skal du huske at tage den ud i god tid inden servering så den ikke er køleskabskold.
Det er en farlig kage, da den smager godt. Kan den laves som muffins?
Jeg anbefaler, at du bruger en opskrift beregnet til muffins da du ellers risikerer, at de bliver tørre. Du kan se alle vores opskrifter på muffins her https://bageglad.dk/opskrifter/desserter/cupcakes-muffins/
Hej,
Kan jeg bage bundene torsdag, hvis kagen først skal bruges lørdag?
Ja det går nok. Bare pak dem helt ind i plastikfilm så de ikke tørrer ud. Alternativt kan de fryses.