Chokolade macarons

Chokolade macarons
 

  • 3-4 timer
  • Middel
Chokolade macarons opskrift fra Bageglad

Mmmmmmmm… macarons! Disse små lækre og helt særlige småkager er bare så fine og delikate. Denne version med chokolade er fuldstændigt himmelske. De smager som brownies men med den perfekte sprøde og bløde macaron-konsistens.

Macaronskaller er en temperamentsfuld lille småkage, som kan gå galt på utroligt mange måder. De fleste har prøvet at en portion macaronskaller gik galt og frustreret måtte starte forfra. Det kræver lidt teknik at bage macarons, for det handler faktisk primært om fremgangsmåden mere end ingredienserne, at få den perfekte afbagning. Alt dette kan du læse om i vores tips til at bage macarons.

Chokolade macarons kræver ligesom alle andre macarons at man følger opskriften og fremgangsmåden nøje, så læs opskriften grundigt inden du går i gang.


Vores macarons har en diameter på 3 cm, som er den størrelse macarons, man oftest ser. Man kan også sprøjte dem større på 5 cm. Uanset hvad anbefaler vi, at bruge en macaronsmåtte (reklamelink) eller selv tegne en skabelon på bagepapir, så du får helt ensartede macarons.

Sprøjte macaronsChokolade macaronskaller

Vi har fyldt vores chokolade macarons med en simpel, men utroligt lækker, mørk chokolade ganache. Her handler det om at bruge en chokolade af høj kvalitet. Man får hvad man betaler for når det drejer sig om chokolade, og forskellen kan virkelig smages. Vi elsker denne mørke chokolade (reklamelink), som vi altid bruger.

Vidste du at macarons kan fryses? Både med og uden fyld (afhængigt af fyld type). Disse chokolade macarons fryser rigtig godt med fyld og kan derfor laves i god tid. De skal blot tø op få timer før servering. Så risikerer du ikke, at dine macarons går galt på dagen!

Chokolade macarons opskrift

Chokolade macarons opskrift fra Bageglad

Chokolade macarons

Ret: Dessert
Tid: 3 timer
Mængde: 30 stk
Fantastiske chokolademacarons med smag af brownie, men den velkendte sprøde og cremede macaronkonsistens. Følg opskriften og fremgangsmåden nøje for perfekte macarons.
Udskriv Pinterest

Ingredienser

Macaronskaller:

  • 80 g vand
  • 250 g sukker
  • 100 g æggehvide
  • 250 g fint mandelmel*
  • 250 g flormelis
  • 30 g kakao
  • 100 g æggehvide

Mørk chokolade ganache:

Sådan gør du

Macaronskaller:

  • Kom æggehvide i en skål og stil en elpisker klar, eller hæld det i skålen på en røremaskine med piskeris.
  • Kom vand og sukker i en lille gryde og lad det varme langsomt op ved middel varme. Hold øje med temperaturen ved hjælp af et sukkertermometer. Begynd at piske æggehviderne stive ved høj hastighed når temperaturen på sukkervandet når 110 grader. Æggehviderne skal være så stive, at små toppe kan stå selv, men de må ikke overpiskes så de bliver tørre.
  • Fjern gryden fra varmen når temperaturen på sukkervandet når 121 grader. Vent på at boblerne forsvinder og tilsæt så sukkervand til æggehviderne meget langsomt under konstant piskning. Fortsæt piskningen indtil marengsen er kølet af (kan mærkes på skålen).
  • Kom mandelmel, flormelis og kakao i en skål og rør det sammen. Tilsæt æggehvide og rør rundt.
  • Tilsæt 1/3 af den afkølede italienske marengs og rør kraftigt og hurtigt rundt med en dejskraber, så dejen blandes godt. Tilsæt resten af marengsen under rolig og forsigtig omrøring med dejskraber.
  • Dejen skal ende med at være helt glat, skinnende og lidt tynd. Tjek konsistensen af din dej: tag en stor portion op med dejskraberen og lad den falde ned i skålen. Dejen bør løbe i et ensartet bånd, ikke falde ned i klumper (i så fald skal du røre mere).
  • Kom macarondejen i en sprøjtepose med en rund tylle på 8-12 mm. Sprøjt ensartede runde macarons på bagepapir på en bageplade med Ø3 cm eller Ø 5 cm.
  • Lad de sprøjtede macaronskaller hvile i cirka 20 minutter, til eventuelle ujævnheder er udglattet og de er tørret en lille smule ud.
  • Bag macaronskallerne midt i ovnen ved 150 grader (alm. ovn) i 10-12 minutter. Skallerne er færdigbagte når de ikke bevæger sig ved berøring.
  • Tag bagepladen ud af ovnen og hiv forsigtigt bagepapiret med macaronskaller over på en bagerist til afkøling, så skallerne ikke tørrer ud.

Mørk chokolade ganache:

  • Hak den mørke chokolade og kom den i en skål.
  • Kom piskefløden i en lille gryde og varm den op til kogepunktet. Hæld den varme piskefløde over chokoladen i skålen og lad den stå i 5-10 minutter, til chokoladen er smeltet.
  • Rør rundt med en dejskraber til du får en ensartet ganache. Lad ganachen køle af indtil den er sprøjtbar**. Kom den i en sprøjtepose med en rund tylle.

Samle macarons:

  • Sprøjt ganache på bunden af en macaronskal. Der skal sprøjtes langsomt fra midten af macaronskallen, så ganachen selv spreder sig ud i et tyndt lag. Stop et kort stykke fra kanten, da ganachen vil sprede sig yderligere når den øverste macaronskal sættes på. Gentag processen med alle skallerne.
  • Kom de færdige macarons i lufttætte beholdere og lad dem sætte sig i køleskabet i 24 timer inden servering for den bedste konsistens.

Noter

*Sigt gerne mandelmelet så du sikrer, at det er fint nok. Især hvis det er hjemmelavet (se vores tips til at lave hjemmelavet mandelmel).
**Hvis chokolade ganachen bliver for stiv kan den opvarmes til en sprøjtbar konsistens i mikroovnen. Giv den 5-10 sekunder ad gangen og tjek konsistensen.
Tips til macarons:
Macarons kan drille. Vi anbefaler at læse vores tips til at bage macarons inden du går i gang.
Frysning:
Macaronskallerne kan fryses uden eller med ganachefyld i op til 3 måneder. Det anbefales stadig at lade macaronsene sætte sig i 24 timer inden frysning. Macarons skal tø op 1-2 timer før servering.
Har du prøvet opskriften?Tag @bageglad på Instagram så vi kan se!

Indlægget kan indeholde reklamelinks. I så fald er de tydeligt mærket som reklame. Alle anbefalinger og meninger på bloggen er vores egne, men vi får et lille honorar hvis du køber noget hos en vi anbefaler. Det gør ingen forskel for dit køb men medvirker til, at vi fortsat kan drive bloggen.
29. februar 2020 af Trine Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *






Del med en ven