Chokolade cupcakes til Halloween

Chokolade cupcakes til Halloween
 

  • 1-2 timer
  • Begynder
Chokolade Halloween cupcakes fra Bageglad

Der er god bagestemning herhjemme for tiden. Vores 3 måneder gamle datter har nemlig et godt sovehjerte hvilket foreløbigt giver mor her god mulighed for at hygge sig i køkkenet på barsel.

Vi havde familiebesøg i weekenden hvor jeg bagte disse fine Halloween cupcakes. Jeg havde en stor trang til chokolade og den mørke chokoladefarve passer så fint til orange Halloween stemning, så jeg gik all in på choko! Det blev et fabelagtigt resultat og nogle af de bedste chokolade cupcakes jeg længe har bagt.

Chokolade Halloween cupcakes opskrift

Selve chokolade cupcake kagen består af en ekstra svampet, luftig og kraftig chokoladekage, som holder sig god i flere dage. Den er desuden fryseegnet så den kan laves i forvejen hvis man har brug for det.


Cupcakedejen og smørcremen indeholder kaffe, som ikke bør undlades selvom man ikke bryder sig om kaffe. Kaffen smager nemlig ikke igennem men bruges blot til at forstærke smagen af chokolade.

Cupcakesene skal køle helt af på en bagerist inden smørcremen piskes og sprøjtes på, ellers smelter smørcremen lynhurtigt.

Chokolade muffins opskriftChokolade cupcakes med glasur

Man kan sprøjte smørcremen som man ønsker. Jeg har brugt en Wilton 2D tylle og sprøjtet en klassisk “swirl” oven på mine cupcakes og pyntet med orange M&Ms for at skabe Halloween stemning.

Wilton 2D tylleChokolade cupcakes med M&Ms

Vores gæster var vilde med de kraftige chokolade cupcakes og der var heldigvis rester, som vi kunne nyde dagen efter, hvor de var ligeså gode som dagen de blev bagt.

Halloween cupcakes med chokolade og M&Ms

Chokolade Halloween cupcakes fra Bageglad

Chokolade cupcakes til Halloween

Ret: Dessert
Samlet tid: 2 timer
Antal: 14 -16 stk
De luftigste og lækreste chokolade cupcakes med en kraftig mørk chokoladecreme og pyntet med orange M&Ms for at skabe festlig Halloween stemning.
Udskriv Pinterest

Ingredienser

Chokolade muffins:

  • 1 dl kold kaffe
  • 1 æg
  • 250 g sukker
  • 1 dl kærnemælk*
  • 1 dl vegetabilsk olie (f.eks. rapsolie)
  • 150 g mel
  • 50 g kakao
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker

Mørk chokolade smørcreme:

Pynt:

  • Orange M&Ms

Sådan gør du

Chokolade muffins:

  • Bryg kaffen og lad den køle helt af til stuetemperatur.
  • Kom æg og sukker i en stor skål og pisk det luftigt med en elpisker. Tilsæt kærnemælk og vegetabilsk olie og pisk det med kortvarigt.
  • Rør mel, kakao, natron, bagepulver og vanillesukker sammen i en anden skål. Sigt melblandingen ned i æggeblandingen (det sikrer luftige kager) og rør det sammen med en grydeske.
  • Tilsæt kold kaffe og rør indtil du har en helt ensartet og ret tynd dej.
  • Fordel dejen i 14-16 muffinsforme i en muffinspande. Formene skal kun fyldes 2/3 ellers flyder de over ved bagning.
  • Bag kagerne ved 180 grader (alm. ovn) i 20-22 minutter. Kagerne er færdigbagt når der kun hænger få krummer ved en strikkepind eller tandstik der stikkes i midten af en kage.
  • Lad kagerne køle af i muffinspanden i 5 minutter og lad dem derefter køle helt af på en bagerist.

Mørk chokolade smørcreme og pynt:

  • Lav 1/2 portion af den mørke chokolade smørcreme efter anvisning i vores opskrift og kom den i en sprøjtepose med tylle. På billederne er brugt tyllen Wilton 2D. Sprøjt glasur på kagerne og pynt med M&Ms.

Noter

*Lav evt. selv kærnemælk ved at røre 3 spsk friskpresset citronsaft ud i 1 dl mælk og lad det trække i 10 minutter.
Opbevar cupcakes i køleskabet og tag dem ud 1/2 time inden servering. Bemærk at lang tid i køleskabet vil få farven på M&Ms til at falme lidt.
Kagerne kan fryses i 3 måneder uden glasur og M&Ms.
Har du prøvet opskriften?Tag @bageglad på Instagram så vi kan se!

 


21. oktober 2019 af Trine Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del med en ven