Bogstavkage med friske bær

Bogstavkage med friske bær
 

  • 4+ timer
  • Middel
Bogstavkage med frisk frugt fra Bageglad

Min mand har efter 4 års benhårde aftenstudier på Copenhagen Business School afsluttet sin HD uddannelse, en måned før termin for vores første barn. Det har været en sej kamp med læsning, undervisning og eksamener ved siden af et krævende job og alle hans sociale forpligtelser og interesser, så jeg under ham virkelig at være færdig og det skulle selvfølgelig fejres med manér!

Familien overraskede ham derfor da han kom hjem fra sin eksamen med champagne, sushi og denne fine kage, som det lykkedes mig at få lavet med hjælp fra min mor, trods højgraviditet og bækkenløsning. Kagen blev simpelthen så fin, smagte fantastisk og passede perfekt til sommervarmen.

Navnekage

Kagen består af mazarinbund overtrukket med mørk chokolade. Oven på bundene er der sprøjtet en kant af vanille smørcreme, et lag vanille kagecreme og så ellers pynt af forskellige friske bær, spiselige blomster og citronmelisse blade. En slags udvidet jordbærkage, kan man sige!


De forskellige delelementer af kagen kan med fordel laves i god tid og skal blot samles (pyntes) på dagen for servering. Kagecremen og smørcremen kan laves op til 2 dage før og stilles på køl (eller dagen før). Bundene er svampede, så de tørrer på ingen måde ud ved at bages dagen før. På den måde kan man i ro og mag få skåret bogstaverne ud og overtrukket dem med chokolade uden stress. Opbevar dem dækket med plastikfilm i køleskabet.

Smørcremen, kagecremen og frugten bør først kommes på kagen samme dag som den skal serveres og gerne så sent som muligt. Dæk gerne den færdigpyntede kage let med plastikfilm og opbevar den i køleskabet. Tag kagen ud cirka 30 minutter inden servering, så den ikke er helt køleskabskold.

Resultatet er denne festlige og farvestrålende frugtbombe med svampet marcipansmagende mazarinbund og lækker kagecreme.

Bogstavkage med frugt

Bogstavkage med frisk frugt fra Bageglad

Bogstavkage med frisk frugt

Ret: Dessert
Samlet tid: 1 day
Mængde: 1 bogstav på 20 x 30 cm (8-10 personer)

En festlig og sommerlig bogstavkage til en særlig anledning. Kagen har en svampet mazarinbund overtrukket med mørk chokolade, smørcreme og et lag vanille kagecreme, derefter pyntet med frisk frugt, spiselige blomster og citronmelisse blade.

Udskriv

Ingredienser

Kagecreme:

Pisket smørcreme:

Mazarinbund:

  • 300 g sukker
  • 300 g blødt smør
  • 300 g marcipan
  • 4 æg
  • 75 g mel

Chokoladeovertræk:

Pynt:

  • 100 g blåbær
  • 100 g jordbær
  • 50 g brombær
  • 100 g hindbær
  • Evt. spiselige blomster
  • Evt. citronmelisse blade

Fremgangsmåde

Forberedelser:

  1. Sæt bagepapir omkring bunden af en justerbar firkantet bageform på 20 x 30 cm (brug papirsklips til at hæfte bagepapiret fast på formeså der dannes en bund. Alternativt kan man bruge en fast firkantet bageform på 20 x 30 cm. I så fald skal den smøres grundigt så kagen ikke hænger ved.
  2. Tegn en skabelon for dit bogstav eller tal på et stykke papir og klip den ud, så den er klar.

Kagecreme:

  1. Kagecremen kan med fordel laves dagen før kagen skal serveres.
  2. Lav 1/2 portion af kagecremen efter anvisning i vores opskrift og stil den på køl, til den er kølet helt af og stivnet (minimum 2 timer).

Pisket smørcreme:

  1. Smørcremen kan med fordel laves dagen før kagen skal serveres.
  2. Lav 1/2 portion af vores piskede smørcreme efter anvisning i opskriften. Kom smørcremen i en sprøjtepose med en lille stjernetylle og læg den i køleskabet.

  3. Tag smørcremen ud af køleskabet 30 min. inden den skal sprøjtes, ellers er den for hård at arbejde med.

Mazarinbund:

  1. Kom sukker og blødt smør i en skål og pisk det luftigt med elpisker eller et piskeris.
  2. Riv marcipanen groft på et rivejern og tilsæt til sukker-smørblandingen.
  3. Tilsæt æggene ét ad gangen under omrøring med en grydeske. Tilsæt til sidst melet og rør med grydeskeen indtil du har en ensartet dej, men lad være med at overpiske.
  4. Fyld mazarindejen i den forberedte bageform og fordel den ensartet med en dejskraber.
  5. Bag mazarinbunden ved 175 grader (alm. ovi 30-35 minutter, til overfladen er gylden.
  6. Tag mazarinbunden ud af ovnen og lad den køle helt af i formen på en bagerist.
  7. Når mazarinbunden er kølet helt af skæres den fri af formen med en skarp kniv og flippes over på det fad, kagen skal serveres på, så bunden på mazarinen vender opad.
  8. Læg skabelonen oven på mazarinbunden og skær efter med en skarp kniv (vær forsigtig med ikke at ridse dit fad). Rengør de områder af fadet som ikke længere har kage på.

Chokoladeovertræk:

  1. Hak den mørke chokolade groft. Smelt 100 g mørk chokolade i mikroovnen (rør i det indimellem så det ikke brænder på) eller over vandbad. Ideelt set skal chokoladen ikke overstige 50 grader, så brug gerne et sukkertermometer. Hvis du ikke har et termometer, så skal chokoladen kun lige være smeltet.
  2. Rør de resterende 30 g mørk chokolade i den smeltede chokolade, så den tempereres lidt.
  3. Fordel chokoladen oven på mazarinbunden i et jævnt lag med en flad paletkniv. Hvis du vil sprøjte en kant af smørcreme behøver du ikke skrabe chokoladen helt ud til kanten, da smørcremen vil dække kanten. Skrab langs toppen så laget bliver ensartet og tyndt.

  4. Stil mazarinbunden i køleskabet til chokoladen er stivnet.

Pynt kagen:

  1. Sprøjt stjerner af smørcreme langs den ydre kant af bogstavskagen oven på chokoladen. Stil bogstavskagen i køleskabet indtil smørcremen er stivnet (cirka 30 minutter).
  2. Fordel et ensartet lag kagecreme oven på bogstavskagen inden for kanten af smørcremen.
  3. Skyl frugten og skær jordbærrene i skiver. Pynt kagen med friske bær og blomster.

Opskriftsnoter

Vent med at komme smørcreme, kagecreme og bær på kagen indtil samme dag kagen skal serveres og gerne så sent som muligt.
Du kan med fordel bage mazarinbunden i god tid og overtrække den med chokolade. Dæk bunden med plastikfilm så den ikke tørrer ud.

Dette indlæg indeholder affiliate links.


25. juni 2019 af Trine 2 kommentarer

Kommentarer (2)

  • Sebastian Svar

    Hej
    Jeg skal lave kagen til i morgen men har ikke plads i mit køleskab kan jeg godt lade kagen stå ude natten over?
    Kh Sebastian

    15. juli 2019 at 14:32
    • Trine Svar

      Hej Sebastian
      Ja hvis kagen ikke er pyntet kan du sagtens! Også selvom du har kommet chokolade på – sørg for at dække kagen med plastik og sætte den mørkt og køligt, Men når du først har kommet smørcreme og kagecreme på skal den stå i køleskabet. God fornøjelse!

      15. juli 2019 at 15:09

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


×

Del med en ven